210 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
201
Bygning; dens Bundkote er 12
,3
Fod over daglig Vande.
Grøften, der begrænsede Rosenborg Have mod Vest,
naaede oprindelig den gamle Stadsgrav omtrent ved St.
Gertrudsstrædes Nordende. Efter Anlæget af St. Ger
truds Bastion udmundede den omtrent ved Bastionens
Saillan t1). Ved Udgravningen af Grunden for Kristelig
Forenings Bygning i G o th e r s g a d e fandtes Grøftens Ud
løb i Fæstningsgravens ydre Skraaning. Udløbet var
dannet som en 1372 Fod bred Styrteseng, opmuret fra
Gravbunden mellem to parallele Mure, der nederst
bestod af halve Munkesten, formodentlig stammende
fra den gamle Bymur, øverst af gule Sten i Renaissance-
skifte. Langs den ene Mur fandtes en 14 Fod lang
Stemmebjælke af Eg. Murværket var delvis a fb rud t2).
Hvor Rosenborg Haves østlige Grøft oprindelig
naaede Stadsgraven vides ikke, men paa P u f e n d o r f f s
Kort af ca. 1649 stødte den til Graven ved M ø n te r
gad e , hvor Christian IV havde en Adgangsvej til Haven,
vistnok gennem den saakaldte »nye L ø n p o rt« med til
hørende Bro eller Dæmning3), der nævnes 16324)-
Den g am le L ø n p o r t , der vistnok ogsaa blev om
bygget af Christian IV, laa lidt vest for S to re B r ø n d
s t r æ d e 5)-
Sortedamssøens Vandspejl kan, som ovenfor omtalt,
paa Christian IV’s Tid antages at have ligget 16—17
Fod over daglig Vande. Stadsgraven var ved Dæm
n in g e r eller »Kamme« inddelt i Bassiner med for!) Pufendorffs Kort over København, jfr. Otto Heiders Kort 1(549.
Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Nr. 371 c.
2) Bering-Liisberg: Indberetning i Nationalmusæets Arkiv.
3) Det er en Fejltagelse, naar Bosenkjær i D. u. Kbh. p. 30 ffg.
henlægger denne Vej til Regnegade; det p. 30 gengivne Kort viser
ogsaa Vejen i Møntergades Forlængelse.
4) Lassen: Dok. og Aktst. p. 40.
5) Fr. Schiøtt: Nogle Blade af St. Annæ Kvarters Historie, Ar-
chitekten VIII p. 517.
14
3BE ITHAVI?S
COMkL ' : IDLU7EO§
LÆSESALEN
CHRIS TIA iISHA YH