336 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
327
med, efter hvad Ullilz senere meldte —, og Løbeck
skildrede selv naivt og uforbeholdent Begivenheden saa-
ledes, at da han oin Aftenen sidste Gang visiterede,
fandt han Gadedøren aaben og en Nøgle siddende i den.
Han blev nu atter suspenderet og sat under Tiltale,
medens en Betjent
Johan Schrøder,
der i 23 Aar havde
været Vagtmester, blev konstitueret i hans Sted.
Stod Løbecks Sag paa svage Fødder fra Begyndel
sen, blev det endnu værre, da den konstituerede Arrest
forvarer i Jun i 1770 meddelte, at der i Arresthuset gik
det Bygte, at der foruden Tinnøglen, som var funden i
Gadedøren, skulde være en anden falsk Nøgle af Træ,
som Løbeck i sin Tid havde frataget en Arrestant uden
at melde det. Bygtet viste sig at være sandt, og Løbeck
stod nu ikke til at redde. Det nyttede intet, at han bad
om Naade, »at han ikke skulde stødes fra Brødet i sin
Alderdom«, og at han i Okt. 1770, efter at Bytings
dommen var gaaet ham imod, ansøgte Kongen om at
maatte faa Pension, i Fald han ikke kunde faa hel Til
givelse og blive ved Embedet; Magistraten erklærede til
Ansøgningen, at det ikke syntes rigtigt at give en skø
desløs Betjent Pension, og den indsaa heller ikke, hvor
fra Pengene skulde komme (Kpb. 24. Okt.). Den 23. Dec.
bekræftedes Bytingsdommen ved Baadstueretten1). Sagen
gik nu til Højesteret, hvor Afgørelsen faldt i April 17712).
’) Dommen lød: »Da L. har opført sig aabenhar skødesløs i sin
Tjeneste, tilladt Delinkventer i Stedet for efter hans Instruks at holde
dem fængslede at opholde dem i hans egen Stue silde ud paa Aftenen
og givet dem Lejlighed til at faa Nøglerne til Arresthusdøren, hvor
efter de gjorde en Træmodel, som L. dog har søgt at fortie, og der
efter en Tinnøgle . . . . bliver Bytingsdommen af 20. Aug. som lovlig
stadfæstet«. (Raadstuerettens Domsprot.).
2)
Kun een Gang senere har jeg truffet Løbecks Navn, 4. Jan.
1779, da hans Enke Anna Margrethe, som var i Nød og Trang, had
Magistraten om Hjælp; hun fik 2 Bd. af de fattiges Kasse (Rpr.).