337 / 646
328
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Straks efter blev Schrøder fast ansat, og 1. Maj fik
han sin Instruks1).
Han havde lige fra Begyndelsen vist sig meget ivrig
og gjort alt for at insinuere sig hos sin høje Øvrighed.
Anvisningen paa Trænøglen var ikke daarlig. Da en
Gældsarrestant
Carl Wentzels
Hustru var gaaet fra For
standen derinde i Juni 1770, spurgte han, om det var
en Arrestant tilladt at have sin Hustru hos sig i Arresten,
og samtidig spurgte han, om en arresteret Jøde maatte
holde Forsamling derinde med 10—12 andre Jøder, saa
at de med deres Skrigen og Raaben foraarsagede Opløb
udenfor (om Jødernes Gudstjeneste derinde se S. 288).
Til begge Dele svarede Magistraten nej. Et tydeligt
Vink om, at Magistraten stod sig bedst ved at ansætte
ham, gav han i Dec. 1770 ved at meddele, at da en af
Gældsarrestanterne havde foræret en Lysekrone til Kir
ken, lovede han selv at fournere den med Lys, saa
længe han var Arrestforvarer2), thi den Post havde Ma
gistraten aldrig villet vide noget af og stadig ligget i Kiv
om med Præsterne, naturligvis især med Rothenborg3).
I øvrigt er der saa at sige intet at fortælle om Livet
derinde under Schrøder, da han allerede døde i Maj
0 Af nyt i denne Instruks anføres, foruden hvad der S. 317 er
sagt om Delinkventstuen, at han skal passe paa, at der ikke kastes
Vand eller Skarn ud paa Gaden paa Folk, hvad der altsaa lader til
at have været en yndet Adspredelse.
2) »I U llitz’ Tid er hl. a. skænket en Lysekrone for Kirken og
en Lysekrone for Prædikestolen, Lys hertil har Arrestforvarer Schrø
der lovet at give, saalænge han bliver her ved Tjenesten, men Lys
til Alteret med Plader og Hatte paa har Schrøder givet, da lian af
Magistraten virkelig blev med Instruks beskikket« (Annotations!).).
3) Karakteristisk for denne Sag er Magistratens Svar 31. Jan. 1776
paa Arresthuspræsten Monrads Forlangende om Lys: Stadens Kasse
kan saa meget mindre bebyrdes med at bekoste Lys, som den ikke
engang bekoster Alterlys til nogen af Stadens Sognekirker, der ikke
bar andre Lys end, hvad der af en eller anden af Menigheden bliver
foræret (Kpb.).