332 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
323
skrev denne (Rpr. 24. Aug.) til Magistraten,' at han nu
havde overleveret Kirken og Inventariet til sin Efter
følger, Ullilz, med Undtagelse af de ommeldte Bøger,
hvorfor man kunde tage Betaling i hans Løn. »Den i
Kirken hængende flyvende Engel samt et højt Gitter
værk, som han selv har bekostet, skænker han Kirken«.
Rothenborg vedblev at leve i København som et
stakkels forhutlet Menneske, der kummerligt ernærede
sig af Informationer, Afskriverarbejde og lignende. Han
fik ingen anden fast Stilling, skønt han flere Gange søgte
f. Eks. om Klokkerembede. Han døde 27. Juni 17801).
J) Til Oplysning om hans Liv efter Afskedigelsen har jeg fundet
følgende. I Sept. 1767 klagede han over, at Løbeck ikke vilde ud
levere ham noget Tømmer, der tilhørte ham, rimeligvis det S. 295
omtalte Materiale (Rpr.). Den 20. Marts 1771 faldt der ved Raadstue-
retten Dom i Sagen Rothenborg ctr. Hørkræmmer
Jens R imm ert
og
Prokurator
Iver Abel.
Rothenborg havde faaet 10 Rd. for at have
undervist Rimmerts Søn og for nogle for Hørkræmmeren forrettede
Skriverier, men tillige havde han, naar han læste med Sønnen, faaet
Smørrebrød og Te, for hvilket Kontraparterne havde sendt ham Reg
ning og, da han ikke vilde hetale, gjort Eksekution i hans Effekter;
Eksekutionen blev erklæret for ulovlig, Effekterne skulde udleveres
til ham og Kontraparten betale ham 60 Rd. i Omkostninger og for
den ved Arresten tilføjede Overlast (Raadstuer. Domsprotokol). I Juli
1771 fik han Uformuenhedsattest af Magistraten, da han vilde bede
Kongen om Pension eller et lille Levebrød (Rpr.). I Juni 1774 fik
han en lign. Attest, og i Juli indgav han Supplik til Kongen om at
faa et Klokker- eller Degneembede og indtil da nyde en ringe Pen
sion (Rpr.); men Magistratens Erklæring paa Ansøgningen var ikke
meget anbefalende: »Det er bekendt, at R. formedelst hans liderlige
Levned er bleven dømt fra hans Embede som Præst i Arresthuset,
og det er næsten til Forargelse, at han omgaar her i yderste Fattig
dom; men om det kan være anstændigt, at et saadant Menneske
burde anfortros et andet Embede i Kirken, indstilles, om Biskoppens
Erklæring maatte indhentes« (Kph. 20. Juli). I Maj 1778 klagede
Enken Marie Møller over, at R. ikke vilde flytte fra hende, skønt
hun havde opsagt ham, under Paaskud af, at hun ikke havde hrugt
Stempelpapir til Opsigelsen; R. lovede at hetale hende, hvad han