328 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
319
gengivet med Variationer efter de forskellige Tilhøreres
Beretninger, det var jo ikke let at referere den, da del
ingen Mening var i den. Den paalideligste Gengivelse
skyldes dog vistnok en Gældsarrestant, den svenske
Skibskaptajn
Kingborg;
det er sandsynligvis den, som
er bleven lagt til Grund for Anklagen mod Rothenborg,
og da der er Grund til at tro, at den findes nogenlunde
bevaret i en Afskrift blandt de Langebekske Ekscerpter
i det store kgl. Bibliotek, gengives den h e r 1):
»I-Navn Faders og Søns og den Hellig Aand.
Ach vor Hoved Krone er fallen, thi vie haver syndet, ach
vee os, vie haver syndet. Du tog ifra os vor salig Konge Fri-
derich den 5te, vores store Monarck og vores tilhengere; nu
idag forsam les vi at høre vor Konge F riderich den 5te, Konge
af Dannemark og Norge, Hertug til Holstein, vor Konge er
død, aeh vor Konge er død.
Fader vor NB. kunde ej læ ses ret. Dagens hellige Text
evangelisk 1. Mosebogs 31. vers.
Alt hvad jeg kan see, er det, I ere Konger, I ere Guder
paa Jorden, I skal døe, og I ere Mennisker, og ligesom andre
Mennisker skal I døe, ach E llendige Død, ach vor Konge er
død, ach, nu vor Hoved Krone er fallen, har sadt Mennisker
i forvirrelse, og nu er Konge Christian, vie have netop seet
saa meget, vi haver netop alt intet — NB. Vil I see noget? har
I noget at sige? Spør ham ud, spør ham ud, spør ham ud!
Saa er det forklaret i foregaaende Vers, at vor Konge er død,
Friderich den 5te.
For det første, han siger: her er den.
For det andet: u taf verden, at ikke bede forgieves.
For det tredie: at bede; ach vor Konge er død, han er
død, Kong Christian, ach. —
9 Se
E. Gigas,
M. Rothenborgs Klageprædiken over Fr. V., i
»Nord og Syd«, illustr. Maanedsskrift 1899, til hvilken Artikel jeg i
det hele henviser angaaende Sagens Gang ved Kommissionsdomstolen
og Højesteret. Selvfølgelig blev Talen til yderligere Morskab senere
udvidet med alle Slags Tilsætninger, navnlig med Fordrejelser af Kon
gens Titler; særlig kan nævnes den Variant, der stod i Ugebladet
»Freia« for 1822, og som tiere Gange er bleven optrykt.