323 / 646
314
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
IV.
Imidlertid nærmede
Rothenborgs
Time sig.
Som vi har set, vilde Magistraten hellere end gerne
af med ham. Men det var ikke saa let en Sag — hvis
da ikke Regeringen vilde afskedige ham paa de Fadæser,
han allerede havde lavet —, thi med det Ry, han havde
skaffet sig i Arresthuset, kunde han ikke vente at blive
befordret til et andet Embede. Det lyder utroligt, at
han skal have ansøgt om to hundrede og syv og halv
fjerdsindstyve Præstekald; men da han selv siger de t1),
skulde han vel staa til Troende. Eller skulde hans
Hang til at overdrive ogsaa være løbet af med ham
her? Da han i 1763 søgte Kongen om et bedre Embede
eller Afsked med hele sin Løn som Pension, svarede
Magistraten (Kpb. 14. Sept.), at baade den og Biskoppen
gerne saa, at han kom bort, men give ham hele Løn
nen i Pension kan Staden ikke, naar den skal lønne
en ny Præst, og den spurgte derfor Kongen, hvor meget
han skulde have, og hvorfra Pengene skulde komme.
Herpaa kom der, saavidt jeg ved, intet Svar. I Juli
1764 fik han et bestemt Afslag paa Anmodning om Ma
gistratens Anbefaling til et andet Kald, og da han i
Marts 1765 kom med den samme Anmodning med Til
føjelse, at han gerne vilde gifte sig, hvad han ikke
kunde med sin ringe Løn, og med Bøn om, at man
ikke vilde regne ham det til Skade, om han i Overilelse
havde forset sig (hentyder til den nedenfor omtalte Hi
storie i Maj 1764), fik han det samme Svar. Men gifte
med Magt, svarede en, at de havde Ordre, at hvis de fandt nogen,
som var bekvem til Soldat, skulde de tage ham, hvorefter de tog
Skrædersvenden med, som derefter af Vægteren skal være bragt paa
Raadstuen (Rpr. 23. Jan. 1765).
’) I Dedikationen til Kongen med en Prædiken, som han havde
holdt Rededag 25. Maj 1766 (se »Nord og Syd, illustr. Maanedsskrift«,
1899 S. 411).