HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

313

Johan Jochum Ditlef,

som gjorde sig Bestræbelser for at

vække Opmærksomhed. I April 1761 klagede Ditlef

over, at Løbeck var kommen drukken ind til ham om

Aftenen, da han laa i Sengen, havde trakteret ham med

Ørenfigen og slaaet ham med en Krabask. Magistraten

lod Sagen bero, saa Ditlef har vistnok haft Uretten paa

sin Side. Nogle Maaneder efter var der et regulært

Slagsmaal mellem flere Arrestanter og Løbecks Karl, der

slog Bager

Jens Mikkelsen

i Ansigtet med Nøgleknippet,

fordi han vilde forhindre ham fra at komme ind til

Ditlef og slukke hans Lys, der mod Reglementet brændte

til Kl. 11 Aften. Da Ditlef i Jan. 1763 blev »mordisk«

overfalden af Smit (Løbeck mente dog, at det blot var

et almindeligt Slagsmaal), forlangte han Satisfaktion,

hvis han ikke skulde nødes at henvende sig til den

svenske Minister eller Kongen. Da Smit i Feb. 1764

med nogle andre Arrestanter havde gjort Allarm ved

Nathuset under Gudstjenesten og ikke vilde møde for

Magistraten for at svare til Anklagen, maatte Raadhusets

Vagtmester hente ham. I Aug. 1764 havde en Gælds

arrestant

Søren Røjen,

»der er arresteret paa Begæring

af sine Venner«, sendt Bud efter en Kaptajn i Artilleriet

for at lade sig hverve, og at det ikke hørte til Sjælden

hederne, ses af Magistratens Svar til Løbeck, at den tit

nok havde sagt ham, at saadant noget ikke maatte

linde Sted1).

J) O. Nielsen (VI S. 40) anfører liere Eksempler paa Officerernes

Hensynsløshed, naar det kom an paa at h v e r v e ; men intet er dog

saa slemt som følgende, som jeg ikke kan lade være at meddele her,

skønt det ikke vedkommer Arresthuset. Hr.

Grimeton

foredrager, at

da han om Aftenen 21. Jan. var gaaet i Seng og var faldet i Søvn,

kom Pigen ind og sagde, at Stuen var fuld af Soldater; da han kom

ud og saa, at det var Underofficerer af Artillerikorpset, og had dem

at gaa, svarede de, at de vilde have den Skrædersvend, som var i

Stuen, med for at blive Soldat, og da Svenden ikke engang skal have

talt med dem, og han spurgte, om det saadan var Skik at tage Folk