317 / 646
308
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Justits, naar det skulde være. Da Gældsarrestanten
Peder
Møller
temmelig ofte fik Besøg af en Enke, som kom ind
under Paaskud af at bringe ham Mad, gik Gram i Aug.
1756 en Dag ind til Møller, befalede Kvindemennesket
at forføje sig bort, stødte hende ned af Trappen og førte
hende ved Armen ud af Gadedøren. Heller ikke Rothen-
borg kunde lide denne Enke. Møller klagede over, at
han forbød hende at komme ind til ham, han vilde
lukke ham inde paa hans Kammer og truede med at
sætte ham i Delinkventstolen; men Møller vidste nok,
hvorfor Rothenborg var saaledes, det var, fordi Møller,
som havde været forlovet med Enken, ikke vilde gifte
sig med hende, da Rothenborg vilde have 10 Rd. for
Vielsen forud, og det vilde Enken ikke betale (Rpr.).
Men om ogsaa Gram havde det godt, syntes han
dog, at den ubeskaarne Frihed var bedre. Han gjorde
hyppige Forsøg; han skrev Forestillinger— i Slutningen
af 1756 skrev han til Magistraten, at han nu havde
været der i 14 Aar, og det »stred dog vistnok mod
Loven at holde en Mand saa længe indespærret« —,
han førte Proces mod sin Hovedkreditor, Justitsraad
Klarup, og lige meget hjalp det. Men alting faar jo en
Ende, og i 1760 slap han endelig ud. Men det var nok
ikke en Millionarv, der overgik ham som Mr. Dorrit,
thi i Juli s. Aar blev han stævnet for 33 Rd.
En egen Klasse af Arrestanter, der ogsaa voldte en
Del Bryderi, var de s i n d s s y g e , som fandt midlertidigt
Ophold der. Som vi har set, var der fra tidligere Tid
bestemt to Kamre for dem, men i Virkeligheden var de
blandede med de andre Arrestanter. I 1754 blev der
imidlertid efter Indstilling af Politimester Torm (Rpr.
1. April), som bad, »om der maatte indrettes et Arrest
kammer for skikkelige Folk«, »da der ofte om Natten
paa Gaderne findes Folk, der er fra Forstanden, er svage
eller drukne«, istandgjort nogle Kamre i 3. Etage til