315 / 646
306
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
navnlig fordi de næsten, kunde gøre og lade, som de
vilde, og løbe om mellem de andre Arrestanter. I Feb.
1754 klagede Rothenborg over, at de i Kirken blandede
sig mellem Malefikanterne, hvorfor han forlangte, at de
ligesom disse fik en bestemt Stol, men først ved at gen
tage Klagen i Slutningen af Aaret fik han det sat igen
n em 1). Om Arrestanternes Forhold i Kirken er der
stadig Strid. I Jan. 1758 klagede Rothenborg over en
Gældsarrestant
Corfitz,
der holdt Sladder i Kirken og
stadig løb ud og ind; en Søndag havde han under Præ
dikenen forladt Kirken og udenfor overfaldet en anden,
saa at der blev Oprør i Kirken. En Arrestant blev
i den Anledning afkortet i sit Underhold, og Corfitz
idømtes tre Dages Vand og Brød. Men da han nogle
Dage efter kunde fremlægge Attester for sin Uskyldig
hed, blev Straffen eftergivet ham. Paa den anden Side
beskyldte Gældsarrestanterne Præsten for, at han aftvang
dem Penge. I Sept. 1759 kom det til en formelig Rets
sag mellem Rothenborg og Arrestanter og Arrestforvarer;
den første anklagede dem for, at de begegnede ham
uanstændigt, slog ham og forsømte Kirkegangen, de
andre ham for ikke at holde Bøn og lade drukne Stu
denter prædike for sig. Der blev optaget Politiforhør
»for at faa den rette Sandhed frem i de gensidige Be
skyldninger«, og Sagen trak ud i et Aar, men løb ud i
Sandet som saa mange andre Sager (Rpr. Sept., Kpb.
13. Okt. 1759).
Om V æ r t s h u s h o l d e t vedblev Præsten — og hans
Tjenestepige — at klage. Rigtignok søgte Løbeck i Jan.
x) I Maj 1757 ansøgte Rothenborg Magistraten, om hans Fader
(se Noten S. 286) og en anden god Ven af ham maatte benytte den
Stol, der var indrettet til Arrestanter, som ikke maa tale med andre,
paa den Betingelse, at han leverede Nøglen tilbage til Løbeck, saa
snart der kom saadanne Arrestanter ind. Han fik Tilladelsen (Rpr.
og Kpb. 18. Maj 1757).