304
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
om Mandagen, thi da skulde Misdædere »med Alterens
Sakramente sidst betjenes, da der sker offentlig Tale for
Alteret og Synderen under sin Tros Bekendelse efter Ri
tualet publice absolveres« (Kirkens Annotationsbog). I
Feb. 1756 bad han om to Vægtere til at holde Vagt ved
Dørene, »da han tror, at mange af Nysgerrighed vil
komme for at se den Kvinde, som har myrdet et Barn
i Børnehuset«; han fik Vægteren ved Springvandet paa
Gammeltorv til Hjælp. En Maaned efter meldte han,
at der var 22 Malefikanter i Arresthuset, hvoraf de 7 i
Kælderen, hvor de ikke havde noget at ligge paa (der
blev da anskaffet Brikse og Straa), og da han frygtede
for Opløb, naar de Morgen og Aften førtes til Bøn, fik
han to Vægtere til Hjælp. Men kort efter lod Vægter
inspektøren Magistraten vide, at Vægterne ikke kunde
udholde Vagten, og saa fik Løbeck 10 Rd. aarligt Til
læg for selv at besørge den. I Juni 1756 bad han atter
om to Vægtere til Hjælp ved en Henrettelse eller 30 Rd.,
men fik Afslag. I Efteraaret samme Aar klagede han
over, at Delinkventerne truede ham og Karlen og endog
havde lagt Haand paa ham, hvorfor han fik Lov til at
lægge dem i Jærn, samtidig med at der sendtes ham
en Vægter.
D e l i n k v e n t e r n e s P r æ p a r a t i o n til Døden og deres
Udførelse til Retterstedet var Rothenborg som oftest en
Kilde til Ærgrelse1), fordi han, som han ofte beklagede
sig over, maatte gøre det uden en Skillings Betaling,
skønt Magistraten foreholdt ham, at det netop var det
Arbejde, han særlig lønnedes for. Men Rothenborg tog
J) Der kunde jo ogsaa være Tilfælde, hvor det snarere maatte
betragtes som en Ære. I Aug. 1755 bad
Maren Cliristoff'ersdatter Svane,
som havde ombragt et Barn i Lyngby, men var bleven arresteret i
Kbhvn.. om bun maatte blive i Arresthuset og ikke forflyttes til
Amtet, og at Sagen maatte blive ført for Bytinget, saa at hun kunde
blive præpareret og ført til Retterstedet af Pastor Rothenborg (Rpr.).