Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
303
og bad Rothenborg om at møde for at faa Meddelelse
om dette, svarede Rothenborg, at man kunde lade ham
skriftlig vide, hvis man havde noget at erindre. Magi
stratens Svar paa denne Uforskammethed var Vedteg
ningen i Protokollen: »Thi beror det derved«.
Man kan vel roligt gaa ud fra, at Rothenborg smurte
tykt paa i sine Klager over
Løbeck;
men det er lige saa
sikkert, at denne saa lidt som sine Forgængere har
været en ideal Arrestforvarer. Dertil er der for mange
Klager fra anden Side; saaledes meldte Gældsarrestanten
Lorentz Bremer
i Juli 1753, at Løbeck havde slaaet ham
og ikke vilde tillade, at Karlen hentede 01 og Brænde
vin til ham, fordi Løbeck vilde have, at han skulde
købe det hos ham, og Løbeck tog mere for det, end man
kunde købe det for i Byen; det er kun et af mange
lignende Klagemaal. Men paa den anden Side maa man
indrømme, at det ikke var nogen let Post, og at der
skulde en haard Haand til for at holde Styret, og Lø
beck har ofte i sin lange Tjenestetid ønsket sig bort
derfra1). Især var det drøjt, naar en D e l i n k v e n t s
H e n r e t t e l s e stod for Døren, saa var der et ustandse
ligt Rend til Kirken for at faa Forbryderen at se, og
ofte maatte Løbeck bede om Assistance af Vægtere,
navnlig om Søndagen og Mandagen før Eksekutionen,
der gerne fandt Sted om Tirsdagen; navnlig var det galt
*) I Okt. 1757 søgte han Overgraverembedet ved Helliggestes
Kirke, da Hans Lind var død. I Juli 1761 bad han Magistraten om
en anden Plads i Stedet for dette »fortrædelige Levebrød«. Desuden
var han altid i Pengeforlegenhed, dels vel fordi han foruden Kone og
Barn havde sin gamle Fader hos sig, dels fordi han ligesom sine
Forgængere maatte staa i Forskud. I Juli 1755 klagede han over, at
han havde tilgode for et helt Fjerdingaar; i Jan. 1756 had han for
gæves om at faa 100 Rd. i Forstrækning for Delinkventernes Under
hold. Undertiden hlev der tilstaaet ham mindre Laan, men da han
i 1758 bad om at laane 400 Rd. for at komme helt ud af sin Gæld,
fik han Afslag.