310 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
301
satle ham navnlig i Bersærkergang. En Aften henved
Midnat i Begyndelsen af Juli slog han Døren til Løhecks
Stue ind med en Økse og vilde have gjort det samme
ved Gadedøren, hvis ikke Løbeck havde føjet ham og
aabnet den, for at han kunde faa Bud sendt i Byen.
Det hjalp. Magistraten gav ham virkelig efter dette
nogle Nøgler til de paa Trappen værende Døre og til
Gaarden. Men saa forlangte Løbeck at faa Assistance
af nogle Vægtere om Natten »for at kunne observere
Præsien, thi deraf kunde ilyde slemme Forhold med
Arrestanterne«. Disse to Vægtere, der i alt Fald var der
i 9 Nætter, gjorde Rothenborg aldeles rasende. Han kla
gede over, at Løbeck havde givet dem drukne, saa at
de sammen med Karlen havde overfaldet ham og fra
taget ham den Økse, »som han havde at banke med paa
Dørene« (han havde jo rigtignok banket lidt vel haardt,
som vi har set), og havde nær slaaet ham ihjel, fordi
han vilde se, hvem der sad i Løbeck s Stue og drak.
Magistraten henvendte sig til Biskop Hersleb, efter
at der var holdt Politiforhør, og bad, om den urolige
Præst maatte blive tæmmet (Kpb. 30. Juli), og til Kon
gen, til hvem han atter havde sendt Supplikker (24. og
31. Juli); Rothenborg vakte »stadig ved sin Urolighed
Forargelse baade i Arresthuset og in publico«; han kunde
ikke forlange Nøgler til alle Kamrene, da han vel ikke
kunde have Lov til at gaa ind til Arrestanterne og til
Løbecks om Natten, osv.; de Heste af hans Beskyld
ninger var »løgnagtige Æreskænderier« (Kpb. 5. Sept.).
Forholdet til Apoteker
Egholm
fremkaldte ny Strid.
Han og Præsten havde i lang Tid været saa fine Ven
ner, at han med Magistratens Tilladelse formedelst Svag
hed havde boet i et af Præstens Værelser, hvorfor han
havde givet 2 Mk. ugentlig, skønt Løbeck fik Varetægts-
penge for ham. Men nu havde Rothenborg begyndt at
vise Malice mod ham som mod de øvrige Arrestanter,
K
øbehhavk s
K0M2nj Ki
3
12 !. 7.0TSKSli
LÆSESALEM
CHRIS XIA1ISH
AYH