305 / 646
Grovhed imod ham og det ugudelige Liv i Arresthuset;
der holdtes Værtshus baade for Arrestanter og for Folk
fra Byen, og der var Spillebule, især var Grams Kam
mer et Tilhold for Spillefuglene; Arrestanterne, især
Gram og en Student Endorf, overfaldt ham, naar han
formanede dem at føre et bedre Levned; han kunde
ikke forrette sit Embede, da han ikke mere kunde lukke
sig ind paa Kamrene for at passe paa, og behandledes
selv som Gældsarrestant, da han ikke kunde lukke sig
ud og ind af Arresthuset. I sin ovennævnte Supplik til
Kongen af 3. Nov. brugte han endnu stærkere Udtryk;
Barmeyer levede i Sus og Dus baade i sin egen Stue og
paa Arrestantkamrene; Rothenborg stødtes og truedes
med Ørefigen; Arrestanterne arbejdede i Arresten for at
faa Penge til deres Fylderi, og de havde mere Frihed
end de, der holdt dem arresterede; hans Tavle i Kirken
gav ham nu næppe 2 Mk. mod 72 Rd. før!
Men Barmeyer tog ogsaa til Orde og vendte Sagen
om, idet han beskyldte Rothenborg for at føre et for
argeligt og for en Præst uanstændigt Levned, og i Okt.
1751 beordrede Magistraten Underfogden at optage el
Tingsvidne for at faa de gensidige Beskyldninger under
søgte. Medens Sagen stod paa, vedblev Rothenborg med
sine Skriverier og indsendte i Slutningen af Nov. en ny
Supplik til Kongen, men Magistraten bad om at maatte
vente med at besvare Præstens Klager, indtil Tingsvidnet
var taget.
Hvor stærkt Rothenborg var optaget af Sagen, faar
man at vide, da Brodermorderen
Anders Truelsen
gennem
Barmeyer i Nov. 1751 klagede over, at Præsten ikke
vilde komme til ham, og naar han en enkelt Gang kom,
talte han ikke om andet end, hvad der var passeret1).
*) Samme Brodermorder havde alt i Aug. beklaget sig ovér, at
han ingen Præst havde, da Rothenborg var rejst paa Landet, og den
Student, der vikarierede for ham,
Johan Christian Sigfred Sanøe,
296
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.