HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

298

skyllede hende mod Manden og stod paa hendes Rel

ved Delingen af Fælleshoet: da de saaledes skændtes

om, hvem der skulde have Stueuret, overfaldt Rothen-

borg Bygom og rev hans Vest itu, og Bygom maatte

hede Magistraten

0111

at »forbyde den ubarmhjertige

Præst at befatte sig med hans Ting« (Juli 1751, Rpr.).

Han stod ogsaa senere paa hendes Side og rakte hende

en hjælpende Haand, som da han i Juli 1755 gik i

Kaution for hende, da der var gjort Arrest i hendes

Bo (Rpr.). Til Gengæld havde hun hjulpet ham med at

fjerne de omtalte Jærnstænger i hans Vinduer, hvorved

hun var kommen til Skade at slaa noget af Muren ud,

saa at hun mistede 15 Rd. af sin Pension til at reparere

Skaden med (Rpr. 18. Aug. 1751). Men Sagen var, at

der bestod et endogsaa meget intimt Forhold mellem

dem. Allerede nu fremkommer der temmelig nærgaaende

Antydninger i den Retning, som da hun i Aug. 1751 (Rpr.)

klagede over Barmeyer, der havde lukket hende inde, da

hun var kommet ind i Arresthuset for at rulle noget Tøj

for Manden, »som kom hende ligesaa underligt for som

Barmeyers Opførsel mod hendes Pige, til hvem han

bl. a. havde sagt, at Præsten havde været hos hende

Natten mellem Lørdag og Søndag«. Og vi skal senere

se, hvorledes disse Antydninger gaar over til bestemte

Beskyldninger.

trukket ham ud af hans Kammer og sat ham tillige med en anden

Arrestant,

Lund,

i Kælderen, fordi de var gaaet imellem ved et Skæn

deri mellem Arrestanten

Hans Truelsen

(som kaldes Præstens Kirke-

Bygmester) og en besøgende. Medens den sidste Klage er stilet til

Magistraten, er den første rettet til en Raadmand, fordi Meyer, som

han siger, ikke direkte turde henvende sig til Mag. af Frygt for, at

Rothenborg da af Hævn skulde lade ham krepere uden Mad og

Drikke. Madam Bygom klagede ogsaa over, at de to Arrestanter

hele Natten skraalede og sang saaledes i Kælderen, at Forbigaaende

stod stille.