301 / 646
292
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Medlidenhed med os og lad dog ikke m ig og m ine u skyldige
Børn lide med den skyldige, thi skal m in Mand p en sioneres,
som han roser sig af, og jeg og m ine stakkels Børn b live b rød
løse, uden hvad vi af hans P en sion kunde njrde, venter jeg os
nærmere Naadestød, jeg m ener vor Død, end vor Brød ved
ham . Men da sam tlig høje Mag. er noksom bevidst, at det
er en uim od sigelig, ja fast guddomm elig Sandhed, det jeg her
underdanig og allerydm ygst i V em odighed har refereret, saa
understaar jeg m ig og paa lige Maade at so licitere Ds. Exe.
og sam tlig den høje Mag. om , at de herefter naadigst og h ø j
gunstigst vil adjungere m ig Hr. Barm eyer i Brødet, da han
med m ig og jeg med ham skal og kan beopagte Brødet. Ham
erbyder jeg m ig gerne at ville give aarlig 100 Bd., om han
dermed vil være fornøjet, og dog ernære mig, m in Mand og
Børn skikkelig. Naadige og højgunstige Øvrighed, tag denne
min underdanige Ansøgning i naadig og højgunstig Considera-
tion og lad m ig erlange en naadig B ønhørelse, saa at m ine og
m ine Børns inderlige Hjertens Forbønner alletider optrænger
til H im lens Stol og Trone!«
Men det hjalp ikke. Barmeyer fik endelig Bestalling
5. Juli mod at afgive noget af Lønnen, saa at Bygom
fik i det hele 60 og Konen 40 Rd. i Pension1). Medens
Konen straks maatte flytte, men stadig kom derind for
at passe Manden med Tøj og deslige, blev Bygom boende
der til Begyndelsen af 1753, den sidste Tid rigtignok
selv som Gældsarrestant.
Jeg har sagt, at Rothenborg rimeligvis har været
Christine Bygom behjælpelig med at skrive Ansøgningen.
Thi var Forholdet daarligt mellem Bygom og Konen,
kom hun og Præsten saa meget bedre ud af det sam
men. Det var de to, der i den sidste Tid optraadte i
Fællesskab og holdt Disciplin i Arresthuset2). Han be:) Se Barmeyers Udnævnelse og Instruks samt Bygoms Afkald
Kpb. 5. Juli.
2) Fra Juni 1751 findes to Klager (Pk.) fra en Arrestant
Baltzer
Meyer
over Madammen og Præsten, der har pryglet ham, ved Haaret