296 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
287
Til en Begyndelse var Forholdet mellem ham og
Magistraten helt venskabeligt. Efter flere Anmodninger
fra ham fik Kirken en lille Altertavle, Messesærk og
Messehagel samt en lille Klokke til at kalde sammen til
Gudstjeneste, ligesom ogsaa Prædikestolen blev forhøjet.
Men allerede inden Aaret var omme, var Krigen brudt
ud, og, naar undtages nogle kortvarige Vaabenstilstande,
varede den ved, til han kom bort i 1767.
I Nov. 1750 bad han om at faa en Degn til Hjælp
ved Sangen og ved Ombæren af Præstens Tavle samt
et lille Tillæg til Lønnen til Lys og Varme i Kirken, og
Magistraten viste ogsaa her delvis Imødekommenhed ved
gennem Rektor Schade ved Frue Skole at skaffe ham
en Skolediscipel, som skulde have 10 Rd. aarlig. Men
da Drengen indfandt sig hos Rothenborg, blev denne
meget utilfreds; han skulde have en, der kunde hjælpe
ham ved Prædiken, Katekisation og Delinkventers Præ
p a ra tion til Døden, og dertil kunde han ikke bruge en
Skoledreng. Samtidig skrev han spydig til Magistraten,
at han ikke havde villet inkommodere den med at an
tage en Degn, det skulde han nok selv besørge, han
havde allerede en kapabel Student, det havde blot været
hans Mening at faa Lønnen til ham, og han haabede
ikke, at en Skolediscipel foredrog (o: blev foretrukken
for) en fattig Student, som det er tilladt publice at tale
osv .; desuden havde han bundet sig til Studenten ved
Kontrakt for et Aar. Men Rektor bad Magistraten om
for den fattige Discipels Skyld ikke »ved Præstens Om
gang« at forandre sin Resolution (af 18. Nov.), og Ro
thenborg fik Besked om, at det blev ved de 10 Rd. og
intet til Lys og Varme. Trods ny Anmodninger fra
Rothenborg var Magistraten ubøjelig, og Rothenborg
indsendte da i Feb. 1752 en Supplik til Kongen om, at
de 10 Rd. i det mindste maatte gives Studenten, saa at
han blev fri for Drengen; om Pengene til Lys og Varme