282
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
og derfor havde han sat hende i Kælderen; men saa
var Grenader Holm kommet til og havde skældt ud og
bandet paa, at han vilde blive hos sin Kone, og da han
endelig gik sin Vej, drog han for Døren sin Pallask og
skældte og truede. Bygom vilde have ham afstraffet
ved Regimentet. Men Grenaderen vilde have Konen op
af Kælderen og Lov til at besøge hende, og hans Chef,
Oberst Frantz Albrecht Kaltenborn, tog Parti for ham
og fordrede, at Bygom skulde give ham »Satisfaktion«
(Rpr.). En anden Sag: I Jun i 1744 klagede en Apo
tekersvend
Faudel,
som var kommen ind i Arresthuset
for at besøge en af sine Venner, over, at Bygom ikke
vilde lade ham komme ud igen, før han havde drukket
en Bouteille Vin med ham og vel ogsaa betalt den (Rpr.).
Begge Sager gav Anledning til -meget Skriveri og blev
henviste til Politimesterens Afgørelse. Den 13. Jun i 1744
(Rpr.) foredrog Byfogden, Justitsraad
Lorentz Fischer,
de
Uordentligheder, der gik for sig i Arresthuset paa Grund
af Bygoms slette Opførsel, hvilket han bad maatte re-
mederes. Der blev ført Tingsvidne, og Bygom blev sat
under Tiltale. Men heller ikke dengang blev han kastet
af Sadlen. Hans Tid var endnu ikke kommet.
Her kan ogsaa anføres følgende lille Historie, som
vakte en Del Opsigt i Byen. I Maj 1749 indsendte
Underfogden,
Niels Bech,
et af ham udtaget Tingsvidne
ang. en i Arresthuset mellem Jøden
Israel Marcus Schaye
(vistnok en besøgende) og Skræder
Jobst Smit
(Arrestant)
forefalden »Passage, som alene skal være sket af Skærts«.
Da intet af Vidnerne havde kunnet forklare noget til
Præjudice for Bygom i hans Betjening, indstillede Bech
6. Maj, at Sagen hævedes, mod at Bygom og Smit —
Arrestforvarer og Arrestant! —- gav en Kendelse til de
fattige og betalte Tingsvidnet (Pk.). Da Jøden var til
freds hermed og erklærede, at »han ej videre melerede
sig dermed«, rettede Magistraten sig efter Indstillingen.