287 / 646
278
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
da har villet haft Strid med disse Officerer, nemlig
Lieutenant Hansen af Søetaten og Fyrværker Rosenberg
ved Tøjhuset, og truet Folkene, at de vilde slaa deres
Vinduer ind. Der var flere tilstede, som Jødepigen selv
bedst kan forklare«.
Mere staar der ikke, men det er ogsaa nok.
Nu var Bægeret fuldt. Dagen efter, 16. Sept., blev
Bygom suspenderet, og Magistraten gav Underfoged
Niels
Becli
Ordre til at anlægge Sag mod ham; hans Forret
ninger overdroges til Vagtmesteren ved Raadstuen,
Peder
Pedersen Lund
(Pk.). Noget senere blev en
Christen Hjort
konstitueret som Arrestforvarer.
Men hvor utroligt det end lyder, red Bygom ogsaa
denne Gang Stormen af. Den 17. Okt. indgav han en
alleryd mygs t Ansøgning om, at Magistraten vilde vise
ham Naade, idet han i de højtideligste Vendinger lovede
for Eftertiden at opføre sig upaaklagelig, — og den eje
gode Teilmann gik i Forbøn for ham ved en Paateg-
ning, der aldeles er i Stil med Slutningen af hans oven
nævnte Redegørelse, og hvori han bl. a. siger: »Gud er
mit Vidne, at jeg inderligt elsker ham (Bygom)!« Magi
straten tilgav ham da, men først efter at han i Skri
velse af 20. Jan. 1740 havde afgivet fuld Tilstaaelse
om alle sine Synder, ogsaa om Udgangsturene med Ar
restanterne, og paa den Betingelse, at Sagen skulde staa
aaben og kunde genoptages, hvis der atter kom noget
i Vejen1).
x) Men den blev aldrig genoptagen, om der kom nok saa meget
i Vejen. I 1745 indberettede Politimester Torm, at han 7. Okt. havde
sat en urolig Person,
Vilhelm Piper,
ind i Arresthuset med Ordre, at
han skulde nøje forvares. Ikke desto mindre var
Bygom
gaaet om
kring med ham i Byen 17. Nov. om Aftenen og blandt andet været
med ham paa en Vinstue paa Børsen, hvor de havde giort Tumult.
Bygom fik en Bøde paa 10 Rd. og lovede ikke at gøre det mere
(Rpr. 22. Nov.).