284 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
275
fra Byen, ogsaa i Kirketiden. En Aften maatte Teil-
mann staa op, fordi Konen jamrede sig ved, at Manden
pryglede hende; »næste Dag fandt jeg ham ogsaa som
en Løve mod hende« ; »i Gaar Middags laa hun i Sen
gen jammerlig tilredt i Ansigtet«. Om hun selv havde
nogen Skyld, maatte Magistraten undersøge; men det
kan ikke hlive ved saaledes. Han henstiller derfor, om
Magistraten vil afskedige Bygom, og hans Efterfølger
kan saa »pensere« noget til Konens og Børnenes Under
hold, eller
0111
den vil »afskaffe« ham for nogen Tid,
til han ha r forbedret sig, og Præsten énder med de O rd :
»Paasketiden forestaar, mine Sager har jeg i Arresthuset,
og jeg ser ikke, at det er tjenligt, at jeg gaar ind i
Arresthuset, før der er sket Forandring til sécurité«.
Præsten var altsaa flygtet de rfra !
Bygom blev nu opkaldt paa Raadstuen 6. April og
reprimanderet paa det skarpeste samt truet med, at
Magistraten vilde tage sine »Messures«, hvis der atter
kom Klage over ham. Han lovede da Bod og Bedring
— det havde han altid let til —, og Præsten erklærede
sig tilfreds for denne Sinde.
Mange Maaneder gik der dog ikke, før det var galt
igen, og nu var det meget værre. Der var idelig Skænds-
og Slagsmaal derinde baade mellem Mænd og Kvinder,
de to Køn havde Omgang med hinanden, ja der fortaltes
endogsaa, at Bygom gik i Byen med Arrestanterne. Ma
gistraten sendte derfor 2. Sept. 1739 (Kpb.) Forespørgsel
til Præsten for at faa Rede paa,
0111
Rygtet talte sandt,
og hans Svar af 5. Sept. (Pk.) er saa karakteristisk, at
det maa omtales mere udførligt.
Af Arrestanterne er det især Brygger
Claus Buchwald,
van Meurs
og
Krøyer,
der idelig opholder sig i Bygoms
Stue3 men han har ogsaa truffet andre der af og til,
deriblandt
Jens Bager
og
Moses
Jøde og een Gang den
forvirrede Student
Smit.
Om Bygom animerer dem til