289 / 646
forsvandt om Aftenen 27. Sept. 1741 ved Hjælp af et
Hampereb fra Loftslugen ned til Gaden, blev Bygom
ved kgl. Befaling af 8. Dec.1) sat under Tiltale for Efter
ladenhed; han blev tillige suspenderet, og den oven
nævnte
Peter Schønberg
fik »indtil videre Nøglerne«.
Men ogsaa denne Gang reddede Bygom sig. Baade ved
Bytinget og Raadstueretten, henholdsvis 26. Feb. og
19. April 1742, blev han frikendt, da Vidnerne godt
gjorde, at Undvigelsen ikke skyldtes hans Skødesløshed
eller slette Varetægt, thi Loftsdøren havde været for
svarlig lukket den Aften; men Gavtyven havde i læn
gere Tid anstillet sig svag og sygelig og paa den Maade
narret h am 2)'. Men hverken Regering eller Magistrat
var tilfreds med Dommen og trak Afgørelsen ud trods
Bygoms Utaalmodighed3). Først i Slutningen af Maj
blev han ved kgl. Befaling genindsat.
Medens Sagen stod paa, var Bygom vedblevet at
bo i Arresthuset, og skønt han havde maattet give Nøg
lerne fra sig, var han dog ikke saadan helt sat fra Be
280
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
x) Kbr. 1741 Nr. 203. Det hedder her, at Gierup, der var dømt
til at kagstryges og brændemærkes samt til at arbejde i Jærn i Ci
tadellet paa Livstid, var undveget, »skønt han for Kagstrygning og
Brændemærket er pardonneret«.
2) Baadstuerettens Domsprotokol og Mag.s Skrivelse til Over
sekretær Holstein (Kpb.), begge 19. April 1742.
3) Bygom maatte nemlig afgive sin Løn til Schønberg i den Tid.
Den 7. Marts bad han om at blive genindsat, da Bytinget havde fri
kendt ham, og 21. Marts gentog han sin Bøn, »for at han kan faa
noget til Kones og Børns Underhold, da han indtil Sagens Slutning
vil stille Kaution«; endnu 23. April svarede Magistraten, at det maatte
bero, til der kom Resolution fra Kancelliet. Af Magistratens ovenn.
Skrivelse af 19. April ser man, hvor nødigt den bed i det sure Æble
og tog ham igen. 1 øvrigt kostede vistnok Begivenheden Bygom en
Del Penge. I Jan. 1757 bad han om Beneficium paup. i en Sag mod
Gierup, fordi han ved Udbruddet af Arresten havde sat ham i Be
kostning af »nogle 100 Dir. for at faa ham fanget« (Rpr., og Kpb.
8. Dec. 1756).