Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
285
efter at slippe ud ved al tilbyde sine Kreditorer to Mænds
Kaution for, at han ikke vilde absentere sig og betale
dem aarlig 30 Rd. i Afdrag; men de vilde ikke tage mod
Tilbudet, de har vel ikke fundet Kautionisterne gode
nok, og Gram bad nu Magistraten hjælpe ham og til
lade ham at gaa ud af Arresten 3—4 Timer daglig. Den
svarede dog, at den ej melerede sig dermed1). I Dec.
1750 tilbød han, men atter forgæves, sine Kreditorer
50 Rd. straks og 30 Rd. aarlig (Gælden var jo imidlertid
vokset ved Underholdningspenge og Renter), og kort
efter ansøgte han Kongen om Beneficium paupertatis i
en Sag mod Kreditorerne, hvad dog Magistraten fra-
raadede (27. Jan. 1751, Kpb.). Vi vil træffe ham flere
Gange senere. Men først skal der fortælles, hvorledes
Magistraten i en ny Præst fik sig en anden og endnu
værre Plageaand end Bygom.
II.
Teilmann
var allerede i Begyndelsen af 1741 kom
men bort fra Arresthuset, idet han havde faaet Kald i
Norge (han døde 1765 som Præst i Bragernæs), og var
ifl. Wiberg bleven afløst af
Caspar Christensen Køllichen.
Men han var kun ansat en Maaned, da han blev Præst
i Torup i Nordsjælland. Saa blev
Hans Christian Hansen
Præst derinde, og han maa efter min Formening have
været en meget skikkelig og medgørlig, men ogsaa lidet
0 Der gaves dog saadanne Udgangstilladelser ogsaa senere. I
Bruuns Kbhvn. (HI S. 222) fortælles, at den 70aarige Gældsarrestant
Urtekræmmer
Peter Kellinghusen
i 1753 paa sin Svigersøns Kaution
fik Lov til at gaa ud af Arresten nogle Gange om Ugen for at røre
sig og tale med sin Hustru, dog ledsaget af en Fogedtjener. I Marts
1788 beordrede Kongens Foged Ortved (Fogedprot., Provinsark.) Ar
restforvarer Piessen at lade Gældsarrestanten
Jørgen Mohr
gaa ud af
Arresten en å to Gange om Ugen, mod at han indfandt sig igen Kl. 8
Aften; livis han ikke overholdt det, skulde det meldes.