Previous Page  292 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 292 / 646 Next Page
Page Background

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

283

Hvorledes var det ogsaa muligt, at Øvrigheden

kunde have Haand i Hanke med en Mand, som ofte

kom til at staa i Forskud og gentagne Gange maatte

kræve sine Penge forgæves? Thi det var ikke alene de

fattige Gældsarrestanter, han som ovenfor berørt maatte

give Kredit, indtil Kreditorernes Underholdspenge ind­

kom efter de første seks Ugers Fo rløb1); men naar de

uvisse Indtægter, der var bestemt til Underhold for de

andre Arrestanter, slap op, maatte han ogsaa lægge dem

u d 2). Og det var ikke ganske ubetydelige Summer, som

Bygom efter sine smaa Forhold maatte staa i Forskud

for. I April 1744 meddelte han, at der foruden den

sidste Memorial for Oktober Kvartals Tilgodehavende,

52 Rd. 6 Sk., endnu tilkom ham fra Nytaar til ultimo

Marts 101 Rd. 5 Mk. 5 Sk. for Arrestanters Underhold­

ning og Varetægtspenge, hvorfor han havde indgivet

Regning til Byfoged Jentoft. Denne havde svaret, at

der ingen Penge var at betale med, hvorfor Bygom som

den fattige Mand, han var, havde maattet laane; men

da han nu ikke længer kunde beholde Pengene paa

Kredit, bad han Magistraten hjælpe ham til hans Til­

godehavende. Der blev da resolveret, at da Tyves og

deslige Arrestanters og Delinkventers Underholdning er

en Udgift, som skal afholdes af alle Byens Indbyggere,

naar de ellers dertil henlagte Bøder og uvisse Indtægter

ej er tilstrækkelige, er det retteligt, at Regningen betales

af Renovationskassen, som er det Fond, hvortil alle Ind­

byggerne kontribuerer (Rpr. 20. April). Det var ikke

!) I 1761 blev det dog ifl. Magistratens Forestilling fastsat, at

Kreditor skulde betale forud for hver Uge, og var der gaaet syv Dage

over, blev Gældsarrestanten sluppet løs (Kpb. 13. Sept. 1761).

2) Magistraten indsendte 19. Feb. 1725 en Forestilling til Kongen

om den beklagelige Tilstand blandt Delinkventerne i Arresthuset, for­

medelst de maa savne den nødtørftige Underholdning, som de efter

Loven i deres Arrest burde nyde, da de dertil bestemte Indtægter

var saa utilstrækkelige, at de ofte var nærved at sulte ihjel (Kpb.).

19*