295 / 646
286
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
betydelig Mand, thi jeg har ikke en eneste Gang fundet
ham omtalt i Forhold til Arresthuset, endskønt han var
der i henved 9 Aar. Han døde i Emhedet 27. Febr.
1750x). Saa udnævntes 25. April 1750 den 30aarige
Morten Trane Rothenborg-).
x) Se Kpb 2. Marts 1750. I Maj 1750 (Rpr.) foredrog
Nicolai
Leganger,
at han paa Biskoppens Foranstaltning havde forrettet
Præsteembedet, medens det var vakant i to Maaneder, og bad om,
da nu Præsten var ansat, at faa sin Løn for denne Tid, 20 Rd. Det
maa vistnok være den Nicolai Eriksen Leganger, der 1784 døde som
Præst i Herfølge (Wiberg).
2) Til Bedømmelsen af denne Forgrundsfigur i Arresthusets Hi
storie hidsætter jeg nogle smaa Notitser om Familien, som jeg har
samlet hist og her. Han var Søn af Hørkræmmer
Andreas Rothen
borg
og
Susanne Christine Trane.
Moderen er vistnok død i 1727, da
Faderen i Nov. d. Aar bad om at maatte sidde i uskiftet Bo; han
havde da 6 Børn (Kpb.). Hans Hørkrambandel laa paa Hj. af Vester
gade og Gammeltorv, men ved Branden 1728 ødelagdes Huset. Kort
efter boede han i D}7bensgade, »hans 5 Børn, Skolemester og Pige er
i Ringsted hos hans Fader« (se »Kbhvns. Huse og Indv. efter Br. 1728«,
S. 124). I 1744 fik han Moderation i de ekstraord. Skatter, da han
havde genopbygget sit 1728 afbrændte Hus paa Vestergade, men han
boede da selv paa Christianshavn, hvor han tidligere havde været
Overformynder (Kpb.). Forretningen paa Vestergade var gaaet over
til Sønnen
Japhet Rothenborg
(d. 1752; se om barn Personalh. Tidsskr.
3. R. VI 182); men han gik fallit i Maj 1743, »af Frygt for Fængsel
har han været nødt til at se sin Person salveret«, hvorfor han var
flygtet ud af Landet (Uddrag af Skifter). Faderen havde imidlertid
giftet sig 2. Gang med
Bodil Jacobsdatter,
vistnok i 1738. Thi 19. Aug.
1745 faldt der Dom i en Sag Morten Trane Rothenborg ctr. Henrik
Jacobsen, Bodils Broder, og Andreas Rothenborg, ved hvilken den
første tilkendtes i fædr. og mødr. Arv 680 Rd., skønt Henrik Jacob
sen giorde gældende, at Morten i 1738 havde givet Afkald, og at Fa
deren havde sat Pengene i den nu fallerede Broders Forretning, men
Faderen erkendte, at det havde han gjort paa egen Haand (Raadstue-
rettens Domsprot.). Andreas R.s Forhold til hans anden Kone var
i øvrigt ikke videre godt; hun besværede sig i Supplik til Kongen
over »hans Midlers uretmæssige Forvendelse til hendes Nakdel«, og
Magistraten taler om hans voldsomme Færd mod hende, om det er
af Vanvittighed eller af Ondsindethed, skal den ikke afgøre (Rpr.
7. Sept. 1744, Kpb. 10. Sept. 1744 og 20. Juni 1745). Han har vistnok
lidt af moral insanity, ligesom Sønnen.