298 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
289
deres Forsamling«, truffet Arrestanten
Andr. Hendriksen
Koch1)
paa to Jøders Kaminer spisende paa et Stykke
Flæsk, hvorfor han havde vist ham ud, men Koch
havde sagt, at han nok ved Lejlighed skulde faa nogle
Ørefigen. Da saa Levi nogle Dage efter var kommen
ind til
Lund
og
Flesborg
, hvor der ogsaa var andre Ar
restanter, havde Garver
Gram
bedt ham om at hente
en Kande 01 (Levi skulde vel ogsaa betale den, antager
jeg), men Koch havde »formaliseret sig« og vilde ikke,
at Levi maatte hente den; han havde gjort det alligevel,
hvorpaa Koch havde pryglet ham, og da han endelig
»havde styret denne sin voldsomme Lyst og mordiske
Medfart«, havde han smidt ham ud. Paa Magistratens
Opfordring forklarede Bygom, at Levi, der var dømt til
at miste sin Hud i Fængslet og led af venerisk Syge,
Utøj og Udslet, ikke var velset af de andre Arrestanter,
der godt kunde lide hverandre og derfor ofte kom sam
men; men Bygom kunde ikke hindre Levi i at færdes
mellem dem, da han ikke havde Ordre til at holde
ham indelukket; det forholdt sig rigtigt baade med Hi
storien om Koch med Flæsket og med Slagsmaalet, men
Levi havde ogsaa slaaet og ikke lidt videre Overlast.
For øvrigt havde Bygom intet kendt til Sagen; Levi
havde henvendt sig ikke til ham, men til Rothenborg
med Klage, og denne havde holdt med ham, forekaldt
Koch og irettesat ham.
Men den værste Historie og den, der væltede Vognen,
var en højst egenmægtig Optræden af Rothenborg i Be
gyndelsen af Juni 1751, uden at Bygom var skredet ind.
Assisteret af fem Gældsarrestanter og Bygoms Kone
nedtog Præsten nemlig et Skillerum, der efter hans eget
Sigende betog Kirken Lys og Luft, tillige med et til
*) Han var arresteret for Brandstiftelse, men frikendtes i 1751
(Raadstuerettens Domspr. 6. Sept. 1751).