303 / 646
294
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Her kan vi passende forlade Ægteparret Bygom,
skønt Magistraten ikke slap det saa let1).
Voldshandlingen i Kirken fik som sagt ubehagelige
Følger for
Rothenborg.
Da han mærkede, at han skulde
betale Reparationen, og at der ogsaa vilde blive taget
andre Forholdsregler, som kom til at svie til hans
Lomme, bl. a. den, at Kirken lukkedes for Folk fra
Byen, begyndte han at krybe til Korset. Den 7. Juli
1751 (Rpr.) bad han om Tilgivelse og om, al man ikke
vilde berøve ham de Sportler, som han havde af Præste-
tavlen, ved at lukke Kirken, thi Arrestanterne selv gav
intet; af de besøgende havde han haft hver Helligdag
2 Mk. og hver Højtid 14 å 16 Rd. Næst at anmode
om, at Skillerummet med Nathuset ikke maatte blive
genopført af de Grunde, han før havde anført, erklærede
han ogsaa at ville tage til Takke med Skoledisciplen,
*) Man kan forfølge dem i Resolutionsprotokollen lige op til 1759.
Det er især idelige Klager fra ham, fordi hun forsømmer ham med
Vask og anden Pasning, og Ansøgninger om at faa den hende tillagte
Pension, da hun efter hans Mening slet ikke fortjente den, eller han
søgte, om hun atter maatte flytte sammen med ham, saa kunde han
jo faa Fingre i Pensionen. I 1754—56 laa han i Proces baade med
Rothenborg og med Konen. Den første Sag endte med, at de begge
to idømtes en Bøde til de fattige paa 4 Rd. for gensidige Grovheder;
i den anden lød Dommen paa, at Bygom baade i Ord og Gerning
havde opført sig slet mod Konen, og at alt det, han havde sagt og
skrevet om hende, skulde være dødt og magtesløst, »forsaavidt det
ikke vedkommer den mod hende ved Tamperretten anlagte Sag« (se
Raadstuerettens Domsprot. 28. Jan. og 1. Juli 1756). I Juni 1757
giver Bygom Oplysning om, at Sagen mellem ham og Konen om
Skilsmisse tre Gange er afvist ved Tamperretten (Rpr.). Tamperrettens
Protokol (Universitetshihi.) for disse Aar eksisterer ikke mere. — Paa
Begæring af Enken holdtes 9. Nov. 1765 Skifteforretning i hendes
tillejehavende Værelser i Skovbogade hos Blikkenslager Henningsen
efter hendes Mand Palle Bygom, som for en Del Aar siden er taget
fra hende, og som døde i April afvigte Aar; han havde levet hos sin
Broder paa Landet, men hans Opholdssted vidste hun ikke (Raad-
stuens Skifteprot.). I Aug. 1765 søgte hun forgæves at faa en Del af
hans Pension (Rpr.).