308 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
299
der tilhørte Præsten (de ovennævnte Materialer), havde
lavet en kunstig Gang, »ventelig for deri at drikke«.
Det blev paalagt Barmeyer ikke at sige noget om
Præsten til Delinkventinden, som blev lagt i Jærn, for
at hun kunde flyttes.
Ved kgl. Befaling af 25. Aug. 1752 blev der nedsat
en Kommission bestaaende af Generalprokurør
Bolle
Willum Luxdorph
og Stiftsprovst
Søren Bloch,
der atter
skulde undersøge de gensidige Klager, og Politimester
Torm
blev beordret som Aktor mod Rothenborg og Pro
kurator
Andreas Lowson
mod Barmeyer; men det førte
ikke til noget, i alt Fald kan Magistraten saa sent som
i Sept. 1753 melde, at der endnu intet var foretaget af
Kommissionen (Kpb.).
Rothenborg vedblev med sine Klager til Kongen.
I Nov. 1752 skrev han, at den arresterede Student
Søn-
nicks
havde slaaet ham paa Øret, og da han havde bedt
Magistraten, om denne samt Arrestanterne
Gram
og
Bygom
(han var nu som nævnt selv Gældsarrestant)
maatte blive indelukkede, for at han med Sikkerhed
kunde forrette sit Embede, blev der svaret ham, at Bar
meyer skulde være Garant for hans Liv og Helsen, hvor
for han nu maatte bede Kongen om, at der blev ansat
Vægtere til at bevogte hans Dør og gelejde ham, naar
han færdedes i Arresthuset. I Dec. kom han med en
ny Klage over, at Barmeyer havde overfaldet en Gælds
arrestant, den møenske Apoteker
Egholm,
og at han
havde henvendt sig til Biskoppen for at faa en ny Præst;
»men Aarsagen til al den Ufred var, at Barmeyer havde
01, Vin, Brændevin og Tobak at sælge til Arrestanter
og besøgende, saa at der var en idelig Drikken og
Sværmen; han trængte ikke til at holde Værtshus, da
han havde over 250 Rd. i aarlig Løn«. I en Klage til
Magistraten kom Rothenborg ind paa sine Pengesager.
Man havde forholdt ham de 63 Rd., »hvad man ikke
20
*