314 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
305
sig heller ikke dette Arbejde let, naar det endelig skulde
være. Efter en Eksekution 17. Aug. 1756, da
Karen
Corneliidatter
blev hængt, besværede han sig til Kongen
over den »publike Prostitution«, der var overgaaet ham
af Byfogden, Justitsraad Fiskers »liden og yngste« Søn
Lorentz Fisker,
der havde overtaget sin Faders partes
paa Retterstedet, idet Vægterne paa hans Ordre havde
nægtet de syv Studenter, Rothenborg havde med sig for
at assistere ved Sangen, Adgang til Retterstedet, ligesom
den unge Fisker havde nægtet ham at lade Byfoged
betjentene eller Vægterne hjælpe med ved Sangen, saa
at han maatle synge ganske alene og »var inaalløs i tre
Dage derefter og ikke kunde tale et eneste Ord, det
Folk tydeligt kunde forstaa«. Han bad derfor, om han
for Fremtiden maatte medtage 6—7 Studenter til Hjælp
ved Eksekutioner1).
Men var det vanskeligt med de egentlige Forbrydere,
vakte dog G æ l d s a r r e s t a n t e r n e den største Ulejlighed,
1)
Rothenborgs Klage til Kongen (31. Aug.) er meget lang og
skrevet i hans sædvanlige svulstige Stil; den er underskrevet af alle
syv Studenter, hvoraf den ene dog var sluppet op paa Skafottet, og
findes sammen med den unge Fiskers Redegørelse (af 15. Sept.) i
Kopibogen 22. Sept., da Magistraten indsendte sin Erklæring til Kon
gen. Det hævdes deri, at da Eksekutionen efter kgl. Forordn, af
7. Feb. 1749 (se ogsaa kgl. Reskr. af 12. Feb. 1751, Fogtmanns Re
skriptsaml.) skal foregaa uden al Ceremoni, er det urigtigt, at Delin
kventen modtages af en Skare Studenter paa Skafottet, hvor der des
uden er ringe Plads; det er bedre, at han modtages alene af Præsten
eller i det højeste af 2—3 Studenter; paa Skafottet behøves ingen
lang Tale eller Sang, naar Præsten har forrettet sit Embede forsvar
ligt i Arresthuset. — Ved Forordn, af 22. April 1768 blev det be
stemt, at ingen Præst skal følge med, naar Misdæderen føres fra
Fængslet til Retterstedet, ej heller holdes Bøn og Sang undervejs,
men Præsten i Fængslet gør sit bedste ved Guds Naade at berede
Synderen til Døden, og naar han bortføres, begiver sig til Retter
stedet og oppebier Synderens Ankomst og der uden at holde nogen
offentlig Tale alene søger at holde Synderen i muligst Andagt og
Stilhed, indtil han er død.