320 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
311
paa Tingene, at han lalle om at ville opgive Embedet
for at sikre Ære og Liv. Fra den anden Side var der
ogsaa Klager; f. Eks. beskyldte Arrestanten Garver
Hage
dorn
ham for at have taget hans Skospænder, skønt han
havde givet ham de 10 Mk., for hvilke han havde pant
sal dem hos ham. I Jan. 1762 blev der sendt to Raad-
stuebetjente for at undersøge Forholdene, og i Marts
blandede Biskop Harboe sig i Sagen og bad om, at der
maatte blive raadet Bod paa Uordenen, navnlig med
Hensyn til Kirkegangen.
Men lige galt blev det. I Juli 1762 sendte Rothen-
borg en Søndag sin Tjenestepige ned at lukke Kirken,
da der kun var et Par Arrestanter og to Folk at præ
dike for, og saa gik han ud og kom først hjem Kl. 1
om Natten som sædvanlig, som Løbeck sagde i sin Klage.
Sagen blev indberettet til Biskoppen, og efter Opfordring
indsendte Rothenborg en Redegørelse (Kpb. 24. Juli).
Det er et langt, svulstigt, med Skriftsteder, Salme
vers og Spydigheder spækket Aktstykke, hvori alle Kraft
udtrykkene er prentede med Fraktur, fuldstændig i Ba
rokstil, og noget af det groveste, der er flydt fra hans
Blækhus. Løbeeks Rapport er løgnagtig fra Ende til
anden, hedder det, dikteret af Malice og Skarnagtighed.
Der var ikke, som Løbeck sagde, kun 3—4 Arrestanter,
der hørte til den lutherske Religion og forstod Dansk,
men 11, som nok vilde være komne, »hvis Degnen
havde sunget saa lifligt, at Stolene i Kirken kunde
komme til at danse«. Det var Løgn, at Præsien gik ud
og ikke kom hjem før end om Natten, han var tilbage
Kl. 3 (men han fortæller rigtignok ikke, at han gik ud
igen og saa først kom hjem Kl. 1). Har der været Folk
fra Byen, har de siddet i Løbeeks »Drikke-, Kippe- og
Brændevinsstue«, og Folk kaldte derfor Kirken for
»Brændevinskirken«. Der var en idel Elendighed hos
Løbeeks, saa at de ofte ikke havde til Brødet, men