299 / 646
290
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Skillerummet stødende Nathus, som fyldte Kirken med
ulidelig Stank, ligesom han fjernede nogle Jærnstænger
for Vinduerne i sin Lejlighed. Da Kæmner Fincke 9.
Juni (Rpr.) meldte dette med de Ord, at Præsten havde
sagt, at han nok selv skulde forsvare, hvad han havde
gjort, gav Magistraten Ordre til, at Skillerummet med
Nathuset straks skulde genopsættes paa Præstens Bekost
ning. Et helt kosteligt Aktstykke er de fem Gældsarre
stanters ydmyge Forestilling til Magistraten af 28. Juni
(Pk.), i hvilken de vil fralægge sig al Skyld. Rothen-
borg havde tvunget dem, skønt de »med sammenfoldede
Hænder« havde bedt ham om at lade dette Forehavende
fare; han havde sagt, at »gjort Gerning er halvt for
svart«, han skulde nok tage Ansvaret paa sig, hvorpaa
han havde aflaaset Døren, saa at de ikke kunde komme
ud af Kirken, havde slaaet det første Slag med Øksen
og truet dem med Prygl, hvis de ikke vilde tage fat.
For Rothenborg blev det en slem, kedelig Historie, som
vi skal se. Men for Bygom blev den afgørende.
»Da der er blevet foredraget den store Uorden, der
gaar i Svang i Arresthuset, og at Arrestforvarer Bygom
uagtet alle til ham gjorte Erindringer daglig overtræder
sin Instruks og stedse kontinuerer med sit slette Levned,
saa for at forekomme de Konsekvenser, deraf kunde
flyde, og paa det man kan have Vished for Arrestanter
nes sikre Bevogtning«, blev Politibetjent
Claus Barm eyer1)
konstitueret, saaledes at Bygom beholdt Lønnen og Vare
tægtspengene mod at afholde de deraf flydende Udgifter,
men hverken han eller Konen maatte mere have at
gøre med Arrestanterne. Dette Dokument udfærdigedes
x) Barmeyer havde allerede 15. Juni indgivet sin Ansøgning; den
begynder med de Ord: »Da jeg har bragt i Erfarenhed, at Arrest
forvarertjenesten skulde være vakant . . .« (Pk.). Ogsaa Vagtmesteren
ved Raadstuen, Peder Pedersen Lund, søgte Pladsen.