Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
281
stillingen, hvad der tydeligt nok fremgaar af et Indlæg
fra Schønberg. Det er ogsaa godt til at faa Forstand af.
Schønberg klagede 23. Feb. 1742 (Rpr.) over den
store Konfusion, der herskede derinde, og spurgte Ma
gistraten, om det var Bygom og Arrestanterne tilladt at
indlogere sig, paa hvilket Kammer de fandt for godt.
Schønberg havde nemlig anvist en Arrestant, Bogbinder
Brandt,
Logis i 3. Etage hos Bager
Gert Jensen,
»men
efter Gert Jensens Kones og Bygoms Kones Søsters Over
løb hos Præsidenten er beordret for Jensen at modtage
en Prokurator
Stilling,
hvorved skete en temmelig Tu
mult i Arresthuset«. Men han troede nok at kunne
gætte Aarsagen til, at Gert Jensen ikke havde været for
nøjet med den hos ham indlogerede Bogbinder; det var,
fordi der hos ham paa den Tid havde logeret en Paa
rørende af Bygom, en
Mads Wulf.
Forholdet mellem Bygom og hans Øvrighed var i
den følgende Tid nærmest noget køligt, i alt Fald fra
den sidstes Side; den holdt ikke paa ham. Her et
Eksempel blandt flere. I Juni 1742 havde han ladet
tre for Tyveri arresterede Personer nedsætte i Kælderen,
skønt de nok selv mente, at de var værdige til at faa
Logis højere til Vejrs, og derfor havde anklaget ham
hos Byfogden; men »han befrygtede deres Praktikker«
og spurgte nu, om han havde handlet rigtigt. Magi
straten svarede, at »han maa forvare dem, som han
agter at forsvare det« (Rpr.). Det varede da heller ikke
længe, inden der atter kom alvorlige Klager.
I Aug. 1743 lod han den arresterede
Johanne Kir
stine,
Grenader
Anders Snendsen Holms
Hustru, sætte i
Kælderen og skændtes og sloges med hendes Mand.
Bygom fremstillede Sagen paa sin Manér. Johanne Kir
stine havde overfaldet en besøgende og havde derpaa
overfuset Bygoms Kone, da hun under hans Svaghed
tog Affære og søgte at stille Kvindemennesket tilfreds,
19