327 / 646
318
Fra Livet
i
Københavns Arresthus
i
18. Aarh.
nogle Dage efter denne Klages Indgivelse kunde Løbeck
komme med en, der sagde Sparto til Præstens.
Tirsdagen den 18. Marts 1766, da der var paabudt
S ø r g e g u d s t j e n e s t e i alle Landets Kirker i Anledning
af F r e d e r i k V.s L i g fæ r d , var Arrestanterne med Lø
beck og nogle Folk fra Byen forsamlede i Kirken. Da
Præsten endnu ikke var kommen, holdt Degnen
Qvist-
gaard
Indledningsbønnen, hvorpaa man sang to Salmer.
Da Præsten stadig lod vente paa sig, tog man atter fat
paa Salmesangen, og først da man var i Færd med den
fjerde Salme, kom Rothenborg ganske drukken, som
Løbeck siger. Han vaklede op ad Kirkegulvet, maatte
holde sig ved Alterskranken, faldt paa Trappen op til
Prædikestolen og afleverede, efter at have indtaget en
højst besynderlig Stilling1), en Vrøvletale, hvori der ikke
var Mening skabt, og som vakte en stor, om end be
hersket Munterhed hos Tilhørerne; til Slutning faldt han
baglæns ned af Prædikestolen, hvorpaa han indlod sig
i Skænderi med flere, deriblandt en Student Asmund
Berg, der vilde hjælpe ham op, og forlod Kirken for
ikke mere at vise sig. Menigheden sang da atter Sal
mer, og Degnen sluttede Gudstjenesten med en Bøn.
Skandalen vakte stor Opsigt i Byen, og Talen blev
relse dertil i Ruinen af det afbrændte Arresthus (Kpb. 19. Sept.); da
Ruinen nedbrødes i de første Aar af 19. Aarh. for at give Plads for
det nye Raad- og Domhus samt Arresthus, opførtes i 1806 det be
kendte Druknehus ved Langebro (se dette Tidsskr. 1 S. 85—86). Endnu
skal dog omtales, at Magistraten efter Forslag fra Kancelliet i 1791
gav Kæmneren Ordre til at efterse, om der til saadanne Ligs Optagelse
kunde opføres Fjælehytter paa to udpegede Steder, ved Nyhavn (eller
paa Pladsen mellem Havnegade og Kvæsthuset) og ved Blaataarn
(Kpb. 18. Maj); men disse Skure blev vistnok aldrig opførte.
*) »Han vendte R
mod Væggen og laa med den højre Arm
ud over Prædikestolen«, som et Vidne under Sagen udtrykte sig;
Generalfiskalen sagde mere net, at »Underdelen af Ryggen var sat
mod Væggen«. Løbecks Tjenestepige vidnede dog, at »han altid plejer
at ligge sig ud over Prædikestolen«.