334
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Maade gørligt, henviser den Forespørgsler til Hol- og
Stadsretten, da »Sagen er den uvedkommende«.
VI.
Grunden til, at Regeringen saa bestemt havde holdt
paa, at Arrestforvareren ikke mere skulde sortere under
Magistraten, er ganske sikkert de rent ud skandaløse
Forhold, der i mange Aar havde hersket derinde. Og
der er vistnok heller ingen Tvivl om, at de bedrede sig
meget i den næste Tid, om ogsaa der endnu fandt Und
vigelser Sted, og der gik Fortællinger blandt Folk om
Gældsarrestanternes muntre Liv, hvorledes de holdt As-
sembleer og Klubber, og hvorledes »man kan leve der
saa godt som nogen Junke r eller Greve« (C. Bruun,
Kbhvn. III S. 621). Men Sagen er, at Kilderne til Ar
resthusets Historie i den sidste Snes Aar, indtil det
brændte 1795, flyder meget sparsomt. Man kan ikke
længer saadan kigge ind af Vinduerne som i Magistratens
Tid. I Raadstuearkivets Protokoller findes der meget
lidt; kun naar der skal foretages Forandringer ved Byg
ningen eller Reparationer — af dem var der for øvrigt
ikke saa faa, thi Bygningen lader til at have været en
Del forfalden paa det sidste —, naar der skal opsættes
en Kakkelovn til en Gældsarrestant og lignende, eller
naar der er smaa pekuniære Mellemværender med
Præsten, dukker Navnet op. Og Hof- og Stadsrettens
Protokoller (i Landsarkivet) har heller ikke meget at
fortælle, dels fordi Materialet er noget ufuldstændigt1),
dels vel og især fordi alle indre, mere intime Anliggen
der, Kontroverser og Klager er afgjorte administrativt
uden altfor lange Skriverier.
r) Af Korrespondanceprotokollerne mangler Nr. 1 til Okt. 1775
og Nr. 5 fra 15. Nov. 1791 til Sept. 1795.