349 / 646
340
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
erstatte ham det senere, dels kan det bevirke, at Arrest
for smaa Summer bliver sjældnere. Gældsarrestanter
skal ogsaa have det bedre end Malefikanter, da de jo
ikke er Forbrydere, og om de er det, hører de dog til
en anden Klasse end de; de ha r det nu ikke saa godt
som Malefikanterne, da disse faar fri Lys og Vask, men
hine maa afholde denne Udgift af deres Forplejning.
Mindretallet finder derimod en Forhøjelse betænkelig,
da Debitor dog kun skal have det nødtørftige og ikke
have det bedre end udenfor. En Gældsarrestant er som
et Almisselem og er bedre stillet end dette, som paa
Grund af Alder og Svaghed intet kan fortjene, medens
den første gerne har Venner og Bekendte og kan faa
noget Arbejde, og Staten kan ogsaa gøre noget for, at
der kan arbejdes i Arresten, hvad der jo ogsaa er gjort
ved Oprettelsen af Arbejdsstilen. Tre Mark svarer om
trent til det, et Almisselem paa højeste Almisse har.
Desuden har disse Arrestanter ved mere end een Lejlig
hed vist Trodsighed og Opsætsighed, og dette vilde for
øges, hvis de fik mere. Det kan tværtimod bevirke, at
de bliver ørkesløse og unyttige Personer. Derfor til-
raader Mindretallet i Stedet flere Foranstaltninger til, at
de kan arbejde.
Det andet Indlæg er Svar til Kancelliet paa Præsten
Ove Mathiesen Steenbergs1)
Ansøgning om Forbedring i
Gældsarrestanternes Vilkaar, ledsaget af Fogdens, Asses
sor Feddersens, Betænkning. Meget vidtløftigt behandles
Spørgsmaalet, om der i det hele taget burde kunne a r
resteres for Gæld, og i alt Fald bør Arresterne ind
skrænkes, da det hverken er nyttigt eller billigt at holde
J) Det er den S. 338 nævnte Steenberg, der var bleven Præst i
Arresthuset i Efteraaret 1785 og i Begyndelsen af 1789 blev forflyttet
til Knebel i Randers Amt; han havde altid taget sig meget ivrig af
Gældsarrestanternes Sag, og der er vistnok ingen Tvivl om, at han
ogsaa har haft Indflydelse paa Oprettelsen af Arbejdsstilen.