350 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarli.
341
nogen i længere Tid arresteret for Gæld, og da det maa
antages, at ingen Debitor af Modvillighed eller Ondskab
vil undlade at betale og hellere miste Friheden. Ind
lægget ender med det Forslag, at ingen maa være arre
steret mere end et Aar for 100—200 Rd. Gæld, mere
end to Aar for 200—500 Rd. Gæld, mere end tre Aar
for 500—1000 Rd. Gæld og mere end fire Aar for over
1000 Rd. Gæld; ingen maa hæftes for mindre end 100
Rd., undtagen der er Redrageri med; ingen maa arre
steres uden Lov og Dom.
Først 1793 kom der et Resultat, og det endda et
meget magert, ud af disse Forhandlinger, idet Forord
ningen af 12. April d. A. (Kbr. 1793 A Nr. 131) fastslog,
a t de ugentlige Underholdningspenge skulde forhøjes fra
48 til 72 Sk., og at det, der gaves Fangevogteren, ikke
skulde erstattes af Debitor.
Til Slutning skal omtales den nye I n s t r u k s for
Arrestforvarer Piessen af 24. Febr. 1789, der ogsaa til
Dels er et Barn af Tidens humane Tankegang, og som
desuden i flere Henseender giver et Indblik i Arrest
husets indre Fo rho ld1).
Halvdelen af Paragrafferne omhandler Gældsarre
stanterne. Forbudet mod Arrestforvarerens Værtshus
hold er udeladt her — hvad der formentlig tydelig nok
viser, at Hof- og Stadsretten endelig havde faaet Bugt
med denne gamle Uskik — og har givet Plads for føl
gende Paragraf: »Enhver Gældsarrestant har Ret til at
lade hente Mad og Drikke i Byen, men Arrestforvareren
skal passe paa, at der ikke hentes Brændevin eller andre
stærke Drikke mere end fornødent, for at Drukkenskab
og deraf tlydende Uorden kan forebygges. Ingen Gælds
arrestant maa have Brændevin eller anden stærk Drik
at sælge til andre Gældsarrestanter, hvilket før af nogle
*) Korrespondanceprot. 4 Nr. 4641.