345 / 646
336
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
to Arrestanter,
Lorentz Jessen
og
Lars Jensen,
om Aftenen
4. Maj 1792, og denne Gang gik det endnu værre, idet
han ved Hof- og Stadsretsdom af 19. Jan. 1795 blev
ikendt en Bøde af 150 Rd .1).
Præsterne skiftede naturligvis hyppigere; saa snart
de kunde, søgte de bort til et bedre Kald; men her er
kun Grund til at nævne nogle af dem (den fuldstændige
Liste kan ses hos Wiberg). Monrads Eftermand
Andreas
Andersen Wibe,
som blev Præst her i 1777, og som i det
hele synes at have haft Magistratens Øre2), fik endelig
sat den Forandring igennem, som Rothenborg forgæves
havde kæmpet saa drabelig for, idet han i Okt. 1778
ansøgte Magistraten om, at »Alteret samt Prædike- og
Skriftestolen, der staar op til Vandhuset, kun adskilt
0 Se Domsprot. Piessen slap dog for at betale denne Bøde.
Da Arresthuset omtrent et halvt Aar efter Dommens Afsigelse blev
lagt i Ruiner ved Byens Brand, fik Piessen en stor Del af sit Bohave
ødelagt, og han selv kom saaledes til Skade, at han i nogen Tid laa
som Patient paa Frederiks Hospital, medens Konen nogle Nætter
maatte kampere under aaben Himmel paa Volden med Resten af
deres Ejendom, indtil hun fik lejet nogle Værelser ved Nørrevold,
som Piessen senere fik Huslejegodtgørelse for (se Kpb. 19. April 1796).
Da han saa i Foraaret 1796 søgte om og fik Afsked paa Grund af
Alderdom og Svaghed, og samtidig bad om at slippe for den idømte
Bøde, anbefalede Hof- og Stadsretten dette, da »Sikkerhed for lige
Forsømmelse i Fremtiden, Straffens egentlige Hensigt, paa denne
Maade (ved Afskedigelsen) i Henseende til ham er opnaaet, og Prof.
Winsløvs Attest desuden oplyser, at Supplikanten ikke uden Helbreds
Svækkelse udstaar den befalede subsidiære Straf« (Korresp. prot. 25.
Maj 1796). Hans Eftermand blev Kongens Fogeds Bud
Jens Søren
sen Krog.
2)
Ved sin Tiltrædelse i Juni 1777 søgte og fik han et halvt
Aars Gage forud, »da han var uformuende og ikke kunde bestride
Udgifterne ved Tiltrædelsen«; i Okt. 1779 fik han 100 Rd. i Forskud
mod at afbetale dem i Terminer, men i Febr. 1781, da han var kal
det til Præst i Hobro, bad han om, næst at takke for den »Bevaagen-
hed og Gunst, der var værdiget ham«, at de 50 Rd., han endnu
skyldte Stadens Kasse, maatte eftergives ham, — og det blev ogsaa
bevilget (Rpr.).