348 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
339
Den sidst omtalte Forandring til Fordel for Gæ ld s
a r r e s t a n t e r n e var et Udslag af de humane Krav, der
var oppe i Tiden. Fra Midten af Firserne diskuterede
man ivrigt, om det i det hele taget var forsvarligt at
arrestere Folk for Gæld, og om det i alt Fald ikke var
forkasteligt at berøve Folk deres Frihed paa ubestemt
Tid for Smaasummer, hvad der fremkaldte en hel lille
L itteratu r1). Fra Sommeren 1790 findes fra Hof- og
Stadsretten to Indlæg i Debatten, af hvilke her skal
gives et kort Uddrag2).
Det ene er en pro Memoria til Kancelliet om Gælds
arrestanternes bedre Forplejning i Arresthuset som Svar
paa en Del Arrestanters Ansøgning om dette Æmne.
Paa det ene Punk t i Ansøgningen, at de, som bevislig
ikke har handlet bedragerisk, men kun ved ulykkeligt
Tilfælde er komne i Fattigdom, maa løslades, kan Ret
ten ikke gaa ind, da Kreditorerne derved vilde blive
betagne deres ved Loven tilstaaede Ret. Om det andet
Punkt, at Kreditorerne maa yde mere ugentlig til deres
Forplejning, har Rettens Medlemmer ikke kunnet enes.
Kongens Foged har foreslaaet, at Ydelsen, et Lod Sølv
eller 3 Mk., som det nu er, skal forhøjes til det dob
belte. Flertallet holder for, at Meningen med Arresten
er, at Kreditor sikrer sig mod, at Debitor flytter eller
disponerer over sit Gods, men ikke, at den skal være
et Tvangsmiddel, og derfor skal den være saa lempelig
som mulig ud over Tabet af Friheden. De 3 Mk. kunde
være gode i sin Tid, men nu er de utilstrækkelige; de
maa forhøjes til 1 Rd. eller i alt Fald til 4 Mk. Derved
forøges vel Kreditors Udgifter, men dels skal jo Debitor
*) »Betragtninger over Misbrugene og den altfor store Hyppighed
med personlige Arrester for Gieid i vore Tider«; »Svar paa Betragt
ninger osv.«; »Betragtninger over Niels Bruns Piece ang. Procuratorer
og Slutteriet, item over det derover udkomne Svar«; alle fra 1785.
')
Korrespondanceprot. 4 Nr. 5112 og 5113, begge dat. 18. Juni.