352 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
343
Straks tænkte man paa at genopbygge Arresthuset
paa de staaende Resier, idet Magistraten gav Stadsbyg
mester Meyn Ordre til at undersøge Murene,
0111
de var
tjenlige til at bygge paa (Kpb. 25. Juli 1795), men det
opgaves hurtigt igen, og Ruinen blev staaende til 1805 *).
Der blev saa nedsat en Kommission af Medlemmer af
Magistraten og Hof- og Stadsretten, som foreslog enten
at købe en Gaard (hvilket dog viste sig at ville blive
altfor dyrt) eller opføre en Interimsbygning i en af Ka-
sernegaardene eller indrette den gamle Slavebygning i
Stokhuset til midlertidigt Arresthus, og det sidste blev
bestemt ved Kancelliskrivelse af
8
. Okt. (Kbr. 1795 R
Nr. 267), skønt Magistraten havde haft sine store Betæn
keligheder, navnlig fordi Gældsarrestanter derved kom
sammen med Slaver og andre Forbrydere, og i alt Fald
maatte den gøre Fordring paa en særlig Indgang for
disse Arrestanter. Det overdroges Hofarkitekt Kirkerup
at foretage de nødvendige Forandringer ved Slavebygnin
gen; Omkostningerne udgjorde 900 Rd. (Kpb. 12. Febr.
1796) — hvilken Sum dog senere forøgedes med 280 Rd.
paa Grund af nye Arbejder (Kpb. 28. Sept. 1796 og
24. Febr. 1797) —, og 27. Marts 1796 kunde Magistraten
melde Kancelliet (Kpb.), at I n te r im s -A r r e s t h u s e t var
færdigt og taget i Brug. Her var det saa indtil 1815,
da den nuværende Arresthusbygning ved Domhuset
loges i Brug.
Præsten
Iver Hansen Fugl,
der i Slutningen af 1793
havde alløst den da ved Ciladelskirken ansatte
Chr.
Gældsarrestanter og de andre Arrestanter hlev straks ved Branden
(5. Juni bragte til Stokhuset, og Gældsarrestanterne indlagdes dels i
Stokhusforvalteren Arnesens Lejlighed, dels i de for Malefikanter be
stemte Kamre« (Kpb. 18. April 1796).
') Ruinen stod dog ikke helt ubenyttet. Som omtalt S. 317 blev
et Rum brugt til Druknehus. Ligeledes havde Portneren ved Vester
port, Lerche, en Tid Bolig der, »for at han kan være i Nærheden af
Porten for Kurerers og Estafetters Skyld« (Kpb. 21. Okt. 1795).