358 / 646
Nytaarsrevolten 1860.
349
derimod senere fik Lejlighed til at gøre Bekendtskab
med dem paa Københavns Gader.
At ej heller Hoffet følte sig helt trygt ved at skulle
trodse den gærende Folkestemning, tør nok sluttes deraf,
at Kammerherre Berling paa Aarets næstsidste Dag fra-
traadte sin Hofstilling og rejste til Udlandet. Det var
denne Indrømmelse, som Kongen ikke havde villet gøre
en Maaned tidligere, da den blev forlangt af Ministeriet.
Nu kom den for sent og fik ingen Betydning.
I de anonyme Breve, hvis Ophavsmænd aldrig er
bleven afslørede, var der stadig hentydet til, at det
skulde gaa løs Nytaarsaften. Da Aftenen kom, viste det
sig imidlertid, at der ikke var nogen alvorlig Mening
med det hele. Der var ingen Plan, ingen Anfører. En
Folkehob maatte lave Revolutionen paa egen Haand
uden at vide, hvad den egentlig vilde; og Resultatet
blev derfor kun, at den kom til at lægge Ryg til de
Stokkeprygl, som Politiet uddelte af et godt Hjerte.
Nytaarsnat var der som sædvanlig mange Mennesker
paa Gaden, da Folk i en tildels løftet Stemning vendte
hjem efter at have hilst paa det nye Aar paa Kaféer
eller i Selskaber. Det var derfor ikke vanskeligt at faa
en Hob samlet. En anselig Mængde stod allerede uden
for Kasernen i Kronprinsessegade, hvor det var Skik,
at der Nytaarsnat Kl. 12 blev slaaet Appel med klingende
Spil. Da Appellen var forbi, væltede Folkehoben ind
gennem de nærmeste Gader, forstærkedes ved et Opløb,
der havde samlet sig i Borgergade i Anledning af en
Konflikt mellem Gadedrengene og Politiet, og samledes
endelig i en hujende og raabende Sværm paa Kongens
Nytorv. Her er da Bevægelsens kritiske Punk t; det var
først herfra, der begyndte at komme nogen bevidst Hen
sigt ind i Optøjerne. »Paa given Foranledning«, som
»Flyveposten« udtrykker det, besluttede Folkeskaren at
drage ned mod Kristiansborg Slot, hvor Kongen og Grev-