361 / 646
352
Nytaarsrevolten 1860.
Fingrene imellem i sin Omtale af Ministeriet Rotwitt og
Kammerherre Berling, og nu benyttede han Lejligheden
til at aabne et kraftigt Felttog imod Københavns Politi.
»Hvad der ved denne Lejlighed er forefaldet«, skriver
han, »viser den paatrængende Nødvendighed af, at Po
litistokken tages fra Betjente, Volontærer og Assistenter«,
og han opfordrer i sit Blad de Folk, som er bleven
overfaldet af Politiet, til at træde offentlig frem og klage
over »den skammelige Politivilkaarlighed, som er aldeles
uforenelig med Borgernes Ret i en fri S tat
«1).
Hans Opfordring blev efterkommet. Allerede 5. J a
nuar bragte »Dagbladet« følgende Beretning fra davæ
rende polyteknisk studerende, nu Direktør i Livsforsik
ringsanstalten
Frederik Bing :
»Da jeg tillige med en Bekendt Natten m ellem afvigte
Lørdag og Søndag Kl. P/a—2 vilde begive m ig hjem , b lev vi
paa Købmagergade, m ellem Østergade og Silkegade, tiltalte a f
en Politibetjent, der paa en brutal Maade bød os at gaa videre.
Ti Skridt derfra blev vi im id lertid yderligere antastede a f 2
P o litib etj^ ite og 2 Vægtere, der kom os ilend e im øde, altsaa i
m odsat Retning a f den, hvori vi gik; de stansede os im id lertid
kun for paa en endnu brutalere Maade at befale os at »gaa
videre«, og forstyrrede saaledes vor ald eles rolige og tavse
Vandring. Da jeg ytrede, at der var ikke nogen Anledning for
dem til at paabyde os noget, som vi a f egen fri V illie var
ifærd med at gøre, eller at tiltale os paa en uhøflig Maade,
blev jeg p lud selig overfalden bagfra med Slag af en Stok af
en, som det lod til, rasende eller gal Vægter, der ikke stansede
sit Overfald, førend den ene af Politibetjen tene opfordrede
ham til »nu« at lade m ig være. Jeg tilføjer, at der paa den
Tid, da Overfaldet skete, ikke var andre tilstede end jeg og
m in Bekendt sam t de ovennæ vnte R olighedsforstyrrere, der
overfaldt mig; jeg kender desuden ingen af dem og kunde na
turligvis ikke komm e tilorde, hvorved det blev m ig um uligt at
erkyndige m ig om deres Navne eller Num re, saa at jeg ikke
kan forfølge denne Sag ad Rettens Vej, hvilket jeg ellers sik-
!) Dagbladet 3. Jan. 1860.