350
Nytaarsrevolten 1860.
inden opholdt sig. »Der er Grund til at antage«, skriver
samme Blad, »at et Par af de Personer, der paa Kon
gens Nytorv fik Hoben til at drage til Kristiansborg,
vil blive dragne til Ansvar«. Men hvem disse Personer
var, blev aldrig bekendt.
Paa Slotspladsen fik Hoben Forstærkning af en Flok
Studenter, der havde været henne i Fiolstræde for at
slaa en Potte paa Kultusministerens Dør. En af Stu
denterne,
Vilhelm Valløe,
havde i denne festlige Anled
ning smykket sig med en trekantet Hat, og da denne
Hovedbedækning nu dukkede op i' Menneskesværmen,
blev den modtaget med en Begejstring, som dens Bærer
aldrig havde drømt om. Snart vidste man over hele
Pladsen, at der var en »Etatsraad« til Stede, som vilde
stille sig i Spidsen for Folket, og overalt hvor den tre
kantede viste sig, fulgtes den af Baabet: »Leve Etats-
raaden! Leve de Herrer Universiteter!« Da Student
Valløe imidlertid ikke havde Lyst til at tage den Be
rømmelse og de Prygl, som den tilbudte Førerstilling
sikkert vilde indbringe ham, maatte han lade den tre
kantede i Stikken og endda takke sine hurtige Ben for,
at han slap velbeholden fra dette Even tyr1).
Kristiansborg Slot var stærkt bevogtet af Politi; men
Adgangene var ikke spærrede, og Folkehoben trængte
uhindret ind paa Ridebanen. Her traadte Generaladju
danten, Kammerherre Fensmark, frem og opfordrede
Mængden til at fjerne sig. Da dette ikke skete, rykkede
Politiet frem, og efter en kort Kamp var hele Slots
holmen ryddet. En Betjent skriver i sin Bapport om
Sammenstødet: »Vi forsøgte nu at faa Folk til at gaa,
men denne Anmodning, som mange Gange blev gentaget
af os, frugtede kun lidet; nu blev der anvendt Magt,
x) Redegørelse fra Studenterforeningens Senoriat i »Fædrelandet«
19. Jan. 1860. H. C. A. Lund: Studenterforeningens Historie II, 469 f.
K
ø b e n h a v n s
åOMBIUI I SBIBLIOTEKEB
LÆ SESALEN
CHRISTIANSHAVN