360 / 646
Nytaarsrevolten 1860.
351
og hvem af Pøbelen der viste Stridighed, fik Prygl,
naar de ikke vilde gaa, naar det blev sagt; og vi slog
alle. Ved denne Lejlighed saa jeg Politibetjent Sørensen
ligge paa Ryggen;
0111
Pøbelen havde foranlediget samme,
eller om han mulig af sig selv var falden om, kan jeg
ikke sige«1).
Efter at Pladsen var ryddet, blev alle Broerne spær
rede af Politi og af Gardister, og et Par Forsøg, som
Mængden gjorde paa atter at trænge frem over Højbro
og Stormbroen, blev kraftigt tilbageviste.
Dermed kunde og burde Revolten have været endt.
Men Politiet begik nu den Fejl at ville forfølge sin Sejr
og benytte Lejligheden til at give Københavnerne en
Afbankning, som de længe kunde have godt af. Derved
opnaaede det at vende hele Byens offentlige Mening imod
sig og at give de professionelle Urostiftere det, som de
hidtil havde savnet: et Maal at slaas for, en Hensigt
med det hele. Affæren var nu bleven til et Mellem
værende mellem Pøbelen og Politiet. I Stedet for det
ret taagede Formaal at raabe: Ned med Rotwitt, Kam
merherren eller Grevinden! havde man nu faaet den
mere haandgribelige Opgave at hævne de Prygl, man
havde faaet af Politiet Nytaarsaften.
Der er heller ingen Tvivl
0111
, at Politiet ved denne
Lejlighed optraadte med en ganske overordentlig Bru
talitet. Det formelig syntes, skrev »Dagbladet« d. 3. Jan .,
»at have lagt an paa at banke Folk til at gøre Oprør
for saaledes at give Gadeoptøjerne en alvorligere Ka
rakter«.
»Dagbladet« var paa den Tid de Nationalliberales
iltreste Organ, og dets unge Redaktør,
Carl Steen Bille,
havde allerede paadraget sig mange Sagsanlæg og Domme
for sin raske Skrivemaades Skyld. Han havde ikke lagt
*) Dagbladet 6. Okt. 1860.