357 / 646
348
Nytaarsrevolten 1860.
Man klappede ikke for det tarvelige Teaterstykkes
Skyld, men for at demonstrere mod Grevinde Danner,
Rotwitt og Bondevennerne.
En halv Snes Dage senere, d. 17. Dec., brændte
Frederiksborg Slot, hvor Frederik VII og Grevinden
netop dengang opholdt sig. Ulykken satte straks en
Sværm af Rygter i Bevægelse. De mest fantastiske gik
ud paa, at Ilden var paasat for at indebrænde Grev
inden, medens Kongen skulde reddes. Andre vidste at
fortælle om, hvorledes hun havde sat Slottets Personale
i Virksomhed med at redde hendes private Ejendele,
medens hun rolig lod alle de historiske Kostbarheder
brænde. Og selvfølgelig var der nok af de Folk, der i
Ildebranden saa et Tegn fra Gud om, at nu skulde
Kongen skille sig af med Kammerherren og Grevinden.
Op imod Ju l var Luften tung af Rygter. Der taltes
om Brandstiftelser; anonyme Breve spredtes omkring i
Byen med Opfordringer til Gadedemonstrationer eller
ligefremt Oprør, og Plakater af samme Indhold sagdes
at være opslaaede paa Gadehjørnerne, men straks fjer
nede af Politiet. I Anledning af Slotsbranden havde
Gardehusarerne faaet Ordre til at holde sig beredte til
Udrykning for det Tilfælde, at der skulde blive Brug
for dem i Frederiksborg. Denne Foranstaltning blev
Udgangspunktet for nye Rygter. Skønt Indenrigsm ini
steren oplyste den virkelige Aarsag til denne Ordre,
holdt Publikum fast ved sit: det hed sig, at ogsaa Hest-
garden i flere Nætter holdtes parat til at rykke ud, at
Officererne havde faaet Ordre til ikke at forlade Kaser
nerne, og at der flere Gange havde været samlet en be
tydelig Politistyrke for at møde forventede Optøjer1). —
En Kendsgerning var det jo for øvrigt ogsaa, at Garde
husarerne aldrig kom til Frederiksborg, medens man
*) Se saaledes Dagbladet for 3. og 4. Jan. 1860.