Nytaarsrevolten 1860.
353
kerlig ikke vilde have undladt. For dem, der kende det køben
havnske Politi, er det næppe fornødent at tilføje, at Overfaldet
var ledsaget af, om end ikke prydet med en Buket a f Skæ lds
ord og Forhaanelser.«
Næste Dag kunde »Dagbladet« møde med en ny
Beretning af omtrent samme Slags, denne Gang fra Hør
kræmmersvend
A. Haugaard,
der paa Hjørnet af Øster
gade og Købmagergade var bleven overfaldet af en Po
litibetjent og tre Vægtere og slaaet til Blods. Og da der
senere blev holdt Forhør i Anledning af Politiets Op
træden, meldte den ene efter den anden sig med lig
nende Klager.
Det var ingenlunde første Gang, at Politiet saaledes
mishandlede Folk paa det brutaleste, og det var en
længe opsparet Uvilje mod disse Ordenens Haandhævere,
som nu i de følgende Dage skaffede sig Luft i Køben
havn. Politibetjente og Vægtere var i hin Tid bevæb
nede med tykke Bambusstokke, og de betænkte sig
aldrig længe paa at gøre Brug af dem. Allerede i 1798
havde Bladet »Politivennen« behandlet Spørgsmaalet
»Om Politiets Rettighed til Uddeling af Stokkeprygl i
Tilfælde af Opløb«, og var gennem langstrakte filosofiske
Undersøgelser naaet til at benægte denne Ret. Men Po
litidirektørerne Kierulff og Bræstrup havde en anden
Opfattelse, og denne fandt villig Tilslutning hos deres
underordnede Personale. Saasnart der var en Sammen
stimlen paa Gaden, der i mindste Maade kunde ligne et
Opløb, var det Skik, at Politiet pryglede løs paa de
nærmeste i Flokken, selv om de aldeles intet ondt tog
sig for.
I 1858 havde der da ogsaa været nedsat en Kom
mission med det Formaal at hidføre en fuldstændig Om
ordning af det københavnske Politi, og under denne
Sags Behandling i Borgerrepræsentationen var der faldet
ret haarde Ord. Etatsraad
Dahlerup
paaviste, at Brugen