Nytaarsrevolten 1860.
359
ned mod Holmens Bro. Atter her var Husarerne i
Hælene paa dem og splittede dem paany, og Scenen
forlagdes da til den kendte Valplads ved Højbro, hvor
der endnu var nogle Levninger tilbage af det lille Hus.
Men heller ikke denne Stilling kunde holdes. Politiet
forsvarede Højbro, som Hoben gentagne Gange forsøgte
at storme; og da Husarerne gjorde et Flankeangreb fra
Store Kirkestræde, blev Hoben splittet i vild Flugt. Det
sidste Optrin af Kampen var et Chok, som Husarerne
foretog op ad Købmagergade, medens Politiet i skarpt
Løb forfulgte en anden Skare af de flygtende ned gen
nem Vimmelskaftet. Kl. 1 var Ordenen genoprettet over
hele Byen, og den slagne Part erkendte selv sit Neder
lag: der blev ikke senere gjort noget Forsøg paa at tage
det op med Politiet, og de natlige Uroligheder var fra
nu af ganske forbi.
Den næste Dag sendte Magistraten følgende Skrivelse
til Brolægningsinspektør Lindberg:
Da det paa Højbroplads anbragte murede P isso ir i disse
Dage er bleven saaledes ødelagt, at det ikke m ere kan be
nyttes til sit Øjemed, anm odes De om at drage Omsorg for,
at det saa snart som m uligt ganske borttages, og at Mate-
rialierne hen føres til en af Brolægnings- og Vejvæsenets Oplags
p lad ser1)-
Endnu mere end Student Valløes trekantede Hat
bidrog denne Pissoir-Historie til at kaste det gemytlige
Skær over Revolten, som har fulgt den bestandig siden.
»Taarnet paa Amagertorv« havde i nogen Grad været
Midtpunktet i disse Afteners Begivenheder, — det blev
det i endnu højere Grad i Eftertidens Beretninger om
dem. Det er denne Episode, som alle ældre Køben
havnere endnu véd at fortælle om, og Nedrivningen af
det lille Hus blev af Folkevittigheden omtalt som »Ba-
stillens Erobring«.
J) Brolægnings- og Vejvæsenets Journal 1860 Nr. 17.