373 / 646
364
Nytaarsrevolten 1860.
Vi sige, at vi bleve v o l d e l i g o v e r f a l d n e ; thi det er ind
lysende for enhver, at vi ikke havde stillet os op i en Gade
dørskrog, ikke havde ventet paa Politiet, for at gøre Optøjer,
men for at sk ille os fra Optøjerne og stille os under Politiets
Beskyttelse. D et maa være indlysende, at vi ikke ventede paa
P olitiet for at gøre Oprør mod P olitiet, fordi to unge Men
nesker ikke kunne foretage sig noget mod 20—30 Betjente, der
bære Stokke og have Evne og god V illie til at benytte dem.
Jeg, Skau, m eldte m ig næ ste Dag for at klage, men har opgivet
det som form odentlig unyttigt; vi have d erim od valgt denne
Vej til at anke over de vold somm e, ufortjente Stokkeslag, sam t
for mit, Hoffs, V edkomm ende den raa Medfart, efter at jeg var
greben, og den hundsend e B ehandling a f de underordnede
Em bedsmænd under Arrestationen. Under alle andre F orhold
anse vi det for givet, at selv P olitiet maatte erkende deres
eget F o rh o ld for et voldeligt Overfald med Hug og Slag med
Fare for den Angrebnes L iv og Sundhed, som kun ved et lyk
keligt T ræ f er bleven afvendt, altsaa at der foreligger et T il
fæ lde, der h enhører under Fr. 4de Okt. 1833 § 4 jvf. § 1.
B. H o f f,
J. L. S k a u ,
Stud. philol.
Stud. jur.
Under Forhørene oplyste Hoff yderligere, at da han,
efter at være bleven anholdt, førtes til Politikammeret,
gik der hele Tiden en Betjent bag efter ham og pryglede
løs paa ham med en Stok. Paa Kammeret blev han,
som han udtrykker sig, haard t behandlet, og bl. a. ryk
kede Betjentene ham i Haaret. Derefter blev han kastet
hen paa Tyvebænken, hvor han sad i IV
2
Time, uden
at der blev taget videre Notits af hans Sag, kun sagde
en Betjent en Gang imellem »Gadedreng« til ham.
Det ha r rimeligvis været Student Hoffs Tilfange
tagelse, som Porcellænshandler
Hellmann
var Vidne til
fra sin Butiksdør i Vimmelskaftet. Han forklarede for
Retten, at han stod i den halvaabne Dør og saa en
større Politistyrke prygle en enlig Person, der gik i den
ellers tomme Gade. Da Personen søgte at undfly, løb
Betjentene efter ham og vedblev at slaa løs paa ham,
og Hellmann blev saa harmfuld herover, at der undslap