366
Nytaarsrevolten 1860.
Han var af Husarerne bleven trængt gennem Store Kirke
stræde ud paa Højbroplads. Her steg han op paa en
høj Stentrappe for at lade Politiet passere forbi. Men
en Politiembedsmand, efterfulgt af 4—5 Betjente, sprang
hen imod ham, raabte: »Hvad Fanden glor han paa?«
og gav ham med Stokken et Slag i Hovedet, saa Hatten
faldt af. Mens han bukkede sig efter denne, pryglede
Betjentene løs paa ham, og Politiembedsmanden greb
fat i ham og befalede Betjentene at føre ham til Kri-
stiansborg Slots Vagtstue. Her sad han til Klokken
halvto, da han førtes hen paa Baadstuen, hvor han
blev afleveret med den Bemærkning: »Her skal I se en
Gadedreng og en Vindbeutel«, og fik Ordre til at sætte
sig paa den saakaldte Tyvebænk. Efter at have opgivet
Navn, Stilling og Bopæl maatte han aflevere alt, hvad
han havde hos sig: Ur, Portemonnai, Papirer osv., og
derefter blev han sat ind i en Arrest, hvor der allerede
sad en Arrestant, som, efter hvad han selv fortalte, var
anholdt for Bedrageri.
I Arrestlokalet blev der slaaet en Slagbænk ned,
hvorpaa der laa en Madras med et meget smudsigt
Lagen. . Slutteren befalede ham at klæde sig af. Da Ar
resten var meget kold og fugtig, bad han om at maatte
beholde sine Underbenklæder paa, hvilket blev ham
nægtet; ogsaa Strømperne maatte han trække af, hvor
efter alt hans Tøj blev sammenbundet og baaret ud.
Foruden den tidligere, for Bedrageri sigtede, Arrestant
kom yderligere to Personer til, som var anholdte samme
Nat; da den ene af dem bad om at maatte beholde sit
Lommetørklæde, blev det ham af Slutteren betydet, at
han kunde benytte Haandklædet. Om Morgenen fik han
noget daarlig The, til Frokost et Stykke tørt Brød med
en Krukke Vand, som de var fælles om, og til Middag
noget uspiselig Kaal. Da Slutteren kom ind og saa, at
de ikke havde rørt Maden, erklærede han med en Ed,