Previous Page  372 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 372 / 646 Next Page
Page Background

Nytaarsrevolten 1860.

363

Da flere Blade i den sidste Tid have rost P olitiets Op­

træden under Gadeoptøjerne, tillade vi os at anmode Dem om

i D eres æ rede Blad at optage følgende aldeles sandfærdige

Beretning om den Medfart, der overgik os. Vi Undertegnede

vare i T irsdags Aftes i det kgl. Theater og sam ledes derefter i

Studenterforeningen. Denne forlod vi Kl. 12, men uagtet vi

vare flere samm en, gik vi dog to og to, for i saa H enseende

at efterkomm e Politiets Ordre. Paa Højbroplads hørte vi

Raabet »Husarerne i Kirkestræde«. Vi gik da til den m odsatte

Side, men da Læderstræde var fyldt, og der i V imm elskaftet

kun gik en Del ordentlige Mennesker, valgte vi denne Vej. Paa

een Gang kom P øbelsvæ rm en efter os, og da vi ikke vilde

trædes ned af den, trykkede vi os tæt op i en Gadedør for at

vente, til den var forbi. Vi tilstaa im idlertid idag, at det er

hundrede Gange bedre at nedtrædes af og løb e samm en med

Pøbelsvæ rm en, end at vente paa P olitiet, Ordenens Vogtere,

den fredelige Borgers Beskytter. Da Sværmen var forbi, saa

vi med Ro Politiets Komme, og vilde ju st gaa, da det styrtede

hen over os; forgæves søgte vi begge at forklare os. Der reg­

nede Stokkeprygl over Hoved og Krop, og under Raabene

»løb, løb« fore vi afsted, forfulgte af pryglende Politibetjente.

Vi løb dels efter Opfordring, dels fordi der under et voldeligt

Overfald a f 20—30 Mænd intet andet var at gøre. Jeg, Skau,

undslap efter at være bleven m ørbanket og havde faaet flere

Slag i Hovedet. Jeg, Hoff, efterkom Ordren til at løbe, men

blev dog forfulgt med Slag, hvorved jeg m istede min Hue og

Stok, og tilsid st blev jeg greben i Nygade. Under en Mængde

Stokkeslag og halv fortum let, blev jeg ført paa Raadstuen, og

strax kastet ben paa Tyvebænken. Der maatte jeg i to T im er

døje de frygteligste Skæ ldsord og den m est irriterende Haan

af de underordnede P olitiem bedsmænd. Overhovedet sjmes

det m ig klart af Politiets Adfærd og en Yttring, der faldt, at

de v i l d e gribe en Student; og da de ingen skyldig fandt, greb

de den første den bedste. Jeg, Hotf. blev om sider ført ned i

et fugtigt Hul, lagt i en skiden Seng og berøvet alt, indtil mit

Lomm etørklæde. Hele Tiden blev jeg i højeste Grad hund set

af de underordnede Betjente. Næste Dag slap jeg ud Kl. 4,

efter at være idøm t en Mulkt, som jeg betalte, da et længere

Ophold i Arresten uden Tvivl vilde have været i høj Grad

skadeligt for m in Sundbed.

Om Politiets milde og humane Adfærd.

24*