Nytaarsrevolten 1860.
363
Da flere Blade i den sidste Tid have rost P olitiets Op
træden under Gadeoptøjerne, tillade vi os at anmode Dem om
i D eres æ rede Blad at optage følgende aldeles sandfærdige
Beretning om den Medfart, der overgik os. Vi Undertegnede
vare i T irsdags Aftes i det kgl. Theater og sam ledes derefter i
Studenterforeningen. Denne forlod vi Kl. 12, men uagtet vi
vare flere samm en, gik vi dog to og to, for i saa H enseende
at efterkomm e Politiets Ordre. Paa Højbroplads hørte vi
Raabet »Husarerne i Kirkestræde«. Vi gik da til den m odsatte
Side, men da Læderstræde var fyldt, og der i V imm elskaftet
kun gik en Del ordentlige Mennesker, valgte vi denne Vej. Paa
een Gang kom P øbelsvæ rm en efter os, og da vi ikke vilde
trædes ned af den, trykkede vi os tæt op i en Gadedør for at
vente, til den var forbi. Vi tilstaa im idlertid idag, at det er
hundrede Gange bedre at nedtrædes af og løb e samm en med
Pøbelsvæ rm en, end at vente paa P olitiet, Ordenens Vogtere,
den fredelige Borgers Beskytter. Da Sværmen var forbi, saa
vi med Ro Politiets Komme, og vilde ju st gaa, da det styrtede
hen over os; forgæves søgte vi begge at forklare os. Der reg
nede Stokkeprygl over Hoved og Krop, og under Raabene
»løb, løb« fore vi afsted, forfulgte af pryglende Politibetjente.
Vi løb dels efter Opfordring, dels fordi der under et voldeligt
Overfald a f 20—30 Mænd intet andet var at gøre. Jeg, Skau,
undslap efter at være bleven m ørbanket og havde faaet flere
Slag i Hovedet. Jeg, Hoff, efterkom Ordren til at løbe, men
blev dog forfulgt med Slag, hvorved jeg m istede min Hue og
Stok, og tilsid st blev jeg greben i Nygade. Under en Mængde
Stokkeslag og halv fortum let, blev jeg ført paa Raadstuen, og
strax kastet ben paa Tyvebænken. Der maatte jeg i to T im er
døje de frygteligste Skæ ldsord og den m est irriterende Haan
af de underordnede P olitiem bedsmænd. Overhovedet sjmes
det m ig klart af Politiets Adfærd og en Yttring, der faldt, at
de v i l d e gribe en Student; og da de ingen skyldig fandt, greb
de den første den bedste. Jeg, Hotf. blev om sider ført ned i
et fugtigt Hul, lagt i en skiden Seng og berøvet alt, indtil mit
Lomm etørklæde. Hele Tiden blev jeg i højeste Grad hund set
af de underordnede Betjente. Næste Dag slap jeg ud Kl. 4,
efter at være idøm t en Mulkt, som jeg betalte, da et længere
Ophold i Arresten uden Tvivl vilde have været i høj Grad
skadeligt for m in Sundbed.
Om Politiets milde og humane Adfærd.
24*