369 / 646
360
Nytaarsrevolten 1800.
Men der var nogle, for livem Affæren i Øjeblikkel
var alt andet end munter: det var de uheldige Ofre for
den, som maatte tilbringe denne Nat og det meste af
næste Dag i Politiets Arrester. D. 13. Jan. bekendtgjorde
Politichefen i Bladene, at ialt nogle og tyve Personer,
som havde deltaget i Opløbene, var bleven straffede med
Vand og Brød, simpelt Fængsel, Rottingslag eller Mulkt.
Om adskillige af disse skal vi senere faa nærmere at
høre.
Politiet havde altsaa sejret, og Bræstrups Bekendt
gørelse om de idømte Straffe saa næsten ud som Sejr
herrens T rium f over de overvundne. Men det var en
Pyrrhussejr. I Virkeligheden havde Politiet ved sin Op
træden i disse Aftener underskrevet det gamle Systems
Dødsdom, og det var nu kun et Tidsspørgsmaal, naar
denne Dom vilde blive eksekveret. Den offentlige Me
nings Sympati havde Politiet ganske tab t; dets moralske
Magt over for et Opløb havde vist sig at være lig Nul,
og selv dets fysiske Magt havde ikke slaaet til, — det
var først Husarernes Fremrykning, der gjorde Ende paa
Optøjerne.
Det bestaaende Politisystem karakteriseres saaledes
i en Artikkel i »Fædrelandet« for d. 19. Jan .: »Spioneri,
anvendt ikke blot mod Forbrydere, men ogsaa mod
hæderlige Folk, f. Eks. politiske Modstandere; Stokke
prygl, anvendt ikke blot mod ulydige Rolighedsforstyr-
rere, men mod alle uden Forskel, der ved et Opløb er
saa uheldige at komme inden for Politiets Rækkekreds;
og liaardnakket Fornægtelse, ligegyldig om det sker paa
Sandhedens Bekostning eller ikke, af enhvers Ret lige
overfor Politiet.« — Dette System siges at være opfundet
af den tidligere Politidirektør
Kierulff)
»der havde for-
staaet at erhverve sig Frederik den Sjettes særlige Naade
og Tillid ved at rapportere denne Alt, hvad han paa
ærlig og uærlig Maade havde faaet Kundskab om«. Men