370 / 646
Nytaarsrevolten 1860.
361
det var trolig fortsat-af Konferensraad
Bræstrup,
og skønt
der nu var forløbet 12 Aar siden den frie Forfatnings
Indførelse, var der endnu ingen Forandring sket med
Enevældens Politi. »Dersom dette forældede, i alle Hen
seender forkastelige, Politiet selv demoraliserende System
fortsættes 12 Aar endnu, saa vil det skaffe os, ikke blot
O p lø b — som i de forbigangne A ftener—, men O p r ø r
paa Halsen, saa sandt der er nogen Modstandskraft og
Æresfølelse lios Københavns Befolkning. Derfor maa
det forandres, det er paa den høje Tid.«
I en Artikkelserie i »Dagbladet«, der ogsaa udkom
som særligt Skrift1), gav en, øjensynlig kyndig, Mand
en Fremstilling af Borgernes ganske retsløse Stilling over
for Politiet. Klagede man over Mishandling af Betjente
og Vægtere, kunde man aldrig faa Ret, da de fornær
mede Personer selv ikke maatte optræde som Vidner,
medens derimod Betjentens eller Vægterens Ord stod til
troende. Derfor hændte det ikke sjældent, at den, der
indgav en saadan Klage, selv blev dømt for Fornærmelse
mod Politiet, hvilket havde givet en Ju rist Anledning til
at opstille som en særegen Art af Forbrydelse: at faa
Prygl af en Vægter. — Over for Betjente, som over for
Skildvagter, skal alle efter Forordningerne vise øjeblik
kelig Lydighed »uden derover at ræsonnere«; og at
denne Bestemmelse ikke var et tomt Ord viste en Over-
retsdom af 28. Aug. 1843, efter hvilken en Tjenestekarl
var bleven straffet med Mulkt og Paalæg af Sagens Om
kostninger; thi vel havde han adlydt den ham givne
Befaling, men han kunde ikke siges fri for at have
»ræsonneret« over den. Modstand mod Politiet straffedes
med Arbejde i Rasphuset eller Slaveriet fra 6 Maaneder
til 6 Aar. Og de, som enten med Ord eller Gerning
*) N. N.: Om Politivilkaarligheden og Midlerne imod den.
Kbhvn. 1860.
24