363 / 646
354
Nytaarsrevolten 1860.
af Stokken havde gjort Politiet forhadt og vilde vedblive
at gøre det; thi det opnaaede paa den Maade kun at
prygle dem, der intet havde gjort, medens de skyldige
løb deres Vej. Grosserer
Melchior
betegnede Stokken
som det mest drillende Vaaben, der, een Gang anvendt
over for en Folkehob, gjorde mere Skade i den offent
lige Mening, end Politiet kunde forvinde i flere Aar.
Dahlerup
og Papirhandler
Bing
stillede derfor Forslag
om, at Politiet ingensinde maatte benytte Stok, og dette
Forslag blev enstemmig vedtaget. Kun Konferensraad
Ussing,
der havde taget Politistokken i Forsvar som »et
naturligt Værge over for Folkehobe og Gadedrenge«, und
lod at stemme. Der kom dog ikke dengang noget Re
sultat ud af Forhandlingerne; thi hele Planen blev op
givet, væsentlig paa Grund af de store Bekostninger
ved den.
Nu gjorde Begivenhederne Nytaarsaften atter dette
Spørgsmaal aktuelt, og det er et Vidnesbyrd om den
stærke og almindelige Indignation, som Politiets Op
træden havde vakt, at Borgerrepræsentationen straks
satte sig i Bevægelse. Den 5. Jan . tilstillede Borger
repræsentant, Skoleinspektør
Brix
Forsamlingens Fo r
mand en Skrivelse, hvori han androg paa, at der maatte
blive anstillet en nøjagtig Undersøgelse af Politiets og
Vægternes Adfærd under Gadeoptøjerne Nytaarsnat. Men
inden denne Skrivelse kom til Behandling i Borgerrepræ
sentationen, havde Pøbelen forsøgt paa egen Haand at
afgøre sit Mellemværende med Politiet.
Paa Ugedagen efter Nytaarsspektaklerne, Lørdag
Aften d. 7. Jan ., forsamlede Urostifterne sig igen. Efter
først at have sat Humøret op ved en Pibekoncert uden
for
Blixen Fineckes
Vinduer i Amaliegade, drog Hoben
ned mod Kristiansborg Slot. Her var imidlertid alle
Adgange spærrede, og det første Anfald over Holmens
Bro blev vist eftertrykkelig tilbage. Hoben drog da